PRM / HK HANDELs sektorbestyrelse siger ja til nye overenskomster

    Pressemeddelelse fra HK/Danmark

    Efter der blev indgået forlig med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om Butiksoverenskomsten og Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service fredag 24. februar har HK HANDELs sektorbestyrelse i dag, onsdag, godkendt forhandlingsresultatet.

    – På Butiksoverenskomsten ser vi det som en betydelig sejr, at vi har fået indført et nattillæg. Det er nyt i overenskomsten, siger Per Tønnesen, formand i HK HANDEL.

    – På Funktionæroverenskomsten glæder vi os over, at det lykkedes at opnå en aftale med en bedre ramme end industriens funktionæroverenskomst – uden at give indrømmelser om mere fleksibilitet i arbejdstiden, siger Per Tønnesen.

    Butiksoverenskomsten dækker 150.000 butiksansatte og er forhandlet mellem HK HANDEL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service dækker 36.000 medarbejdere og er forhandlet mellem HK HANDEL, HK Privat og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9906806

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **