PRM / Astma-Allergi Danmark: Pollensæsonen er startet

    Pressemeddelelse fra Astma Allergi Danmark

    Astma-Allergi Danmarks pollenfælde i København har registreret pollental på 60 for el og 9 for hassel. Ifølge biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark, Karen Rasmussen, skyldes pollensæsonens start de tidligt blomstrende forårstræer:

    -Vi startede pollentællingen i januar, men det er først nu, at tallene er stabile, og vi har registreret stigende mængder el- og hasselpollen i luften. På trods af lidt frost og kulde har vinteren været mild i år, så netop elletræer og hasselbuske har længe stået på spring til at blomstre. Det gør de nu, og vi kan derfor skyde pollensæsonen i gang, siger Karen Rasmussen.

    Hvor slemt bliver det?

    Med pollensæsonens start kan tusindvis af pollenallergikere risikere irriterede øjne, kløende og løbende næser, med mindre de får den rette behandling. Men hvor slem pollensæsonen bliver, er endnu for tidligt at spå om:

    -Hvor slemt, det bliver i år, afhænger af, hvordan vejret bliver i forårs- og sommermånederne. Får vi flere perioder med vinterkulde, vil det sætte en dæmper på pollentallene, men omvendt kan dage med sol og vind hurtigt få træerne til at sprede mange pollen, siger Karen Rasmussen.

    Sådan holder du dig opdateret

    Har du pollenallergi, har Astma-Allergi Danmarks en række services
    , som klæder dig godt på til den nye sæson. Du kan:

    Alt sammen finder du på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside www.astma-allergi.dk
    . Dagens Pollental-app hentes i iTunes og i Google Play.

    Link:

    Der er pollen i luften. og Astma-Allergi Danmark bringer årets første pollental for el og hassel. Foto: Colourbox

    Om Astma-Allergi Danmark Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag. Læs mere om astma og Astma-Allergi Danmarks arbejde på www.astma-allergi.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9807357

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **