PRM / GASA Group fortsætter den positive udvikling

    Pressemeddelelse fra DLG a.m.b.a

    GASA Group, ét af Europas førende blomster- og planteselskaber, fortsætter sin positive udvikling med et overskud før skat (EBT) på 28 mio. kr. i 2016 – 1 mio. kr. mere end sidste år. Det DLG-ejede selskab forbedrede samtidig omsætningen, der steg med 65 mio. kr. til 2,4 mia. kr.

    Det forbedrede resultat er skabt af flere års arbejde med at øge salget og udvikle samarbejdet med europæiske nøglekunder, især i Tyskland og Østeuropa. Samtidig har GASA Group haft en god udvikling på det skandinaviske marked.

    “Vi er tilfredse med, at GASA Group fortsætter den positive trend fra 2015, og vi øger overskuddet. Vi har i flere år målrettet arbejdet på at øge salget af både danske og udenlandske blomster og potteplanter, og det er nu lykkedes,” siger Niels Søren Rasmussen, CEO i GASA Group.

    GASA Group har i 2016 solgt virksomhedens nuværende ejendom i Odense og kan i slutningen af næste år flytte i et nyt domicil ved motorvejen. Den nye placering vil medføre forbedret logistik og yderligere driftsbesparelser, hvilket vil styrke GASA Groups konkurrenceevne på det europæiske marked.

    Desuden har virksomheden i 2016 formået at vende udviklingen på det vanskelige wholesale-marked, der bl.a. tæller grossister og internationale havecentre. Salget inden for denne sektor har i mange år været i nedgang, så GASA’s fremgang giver grund til optimisme.

    “Forretningen er i god gænge. Den generelle udvikling i vores salgsaktiviteter sammen med vores nye domicil gør, at vi forventer fremgang i 2017 og årene efter,” siger Niels Søren Rasmussen.

    Nøgletal

    År20122013201420152016
    Omsætning, mia. kr.1,92,12,12,32,4
    Overskud før skat (EBT), mio. kr.-272132728

    Fakta om GASA Group

    GASA Group leverer alt fra småplanter til færdige planter og blomsterløsninger. Blomstersalgsselskabet, der er 100% DLG-ejet, er et af de førende i Europa og er blandt de eneste selskaber i Europa, der kan levere et fuldt sortiment – fra sicilianske olivenplanter til danske potteplanter.

    Link:

    CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016

    Bestyrelsesformand, Niels Dengsø Jensen, til møde om Årsrapport 2016

    CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9806625

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **