PRM / Et godt år for DLG – 111 mio. kr. til ejerne

    Pressemeddelelse fra DLG a.m.b.a

    DLG-koncernens regnskab for 2016 blev det hidtil bedste med et resultat efter skat (EAT) på 570 mio. kr. – 12% højere end 2015. Den store fremgang skyldes rekordhøj indtjening i Tyskland, hvor DLG’s datterselskaber leverede særdeles gode resultater. DLG deklarerer 111 mio. kr. til ejerne. DLG-koncernens driftsresultat (EBITDA) blev på 1,7 mia. kr. – på niveau med sidste års rekordresultat – trods en nedgang i omsætningen på 3,1 mia. kr. til 49 mia. kr.

    Den lavere omsætning skyldtes lavere priser på korn og energi samt virksomhedsfrasalg. I de seneste to år er egenkapitalen vokset med 900 mio. kr. fra 4,1 mia. til 5 mia. kr., mens gælden (NIBD) blev reduceret med 1,2 mia. kr. Indtjeningsmarginen (EBITDA margin) er over de seneste to år steget fra 2,6% til 3,8%.

    “Det gode regnskab er et resultat af tre års hårdt arbejde med at omdanne DLG fra et konglomerat til en dedikeret landbrugskoncern. Vi har indfriet vores mål om at frasælge forretningsområder, der ikke var rentable eller bidrog strategisk, og vi står nu fokuseret som Europas største grovvareselskab målt på tonnage,” siger koncernchef Kristian Hundebøll.

    “Samtidig har målrettede effektiviseringsprocesser i ind- og udland forbedret vores konkurrencekraft og styrket vores markedsposition i Nordeuropa. Dette gælder især inden for salg af færdigfoder, korn, gødning og økologisk relaterede produkter,” siger Kristian Hundebøll.

    I forbindelse med årsregnskabet lancerer DLG samtidig den nye koncernstrategi, “DLG Leading the Way 2021”, der sætter en økonomisk og strategisk vækstkurs med et skærpet ambitionsniveau.

    “Vores ambition er at øge indtjeningen med 50% i strategiperioden. Den omstillingsproces, vi har været igennem de sidste 3 år, har gjort DLG mere robust, og vi går derfor ind i den ny strategiperiode med et klart mål om at vækste både organisk og gennem opkøb inden for vores tre kerneforretningsområder,” siger Kristian Hundebøll.

    Nøgletal for DLG-koncernen201620152014
    Omsætning, mia. kr.49,052,158,4
    EBITDA, mia. kr.1,71,81,4
    EBITDA margin, %3,83,72,6
    Årets resultat (EAT) mio. kr.570507-164
    Egenkapital, mia. kr.5,04,74,1
    Egenkapital forrentning (efter skat)11,7 %11,5%-3,8%
    Soliditetsgrad, %26,124,520,8

    Link:

    CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016

    https://via.ritzau.dk/data/images/00984/88b3cea3-dac9-43fd-90b3-0eb30ac18f02.jpg

    Bestyrelsesformand, Niels Dengsø Jensen, til møde om Årsrapport 2016

    https://via.ritzau.dk/data/images/00438/b688c511-2206-4d14-8545-a531af3433da.jpg

    CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016

    https://via.ritzau.dk/data/images/00598/f7f7404f-ab46-4eb3-bc86-e2da2a351c27.jpg

    CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016

    https://via.ritzau.dk/data/images/00652/a06287a0-19e5-4b16-8bed-64c13362d4e2.jpg

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9805271

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **