PRM / DLG udbetaler 111 mio. kr. til de danske ejere

    Pressemeddelelse fra DLG a.m.b.a

    “Vi deklarerer det størst mulige beløb på 111 mio. kr., og vi er glade for, at DLG kan aflevere en så stor del af overskuddet til ejerne. Landbruget har været igennem en større krise, og derfor er det naturligt, at vi som ejere får del i selskabets værditilvækst,” siger Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand i DLG.

    DLG’s internationale satsning kombineret med en stærk omkostningsstyring i Danmark har sikret et godt resultat til ejerne og en styrket konkurrencekraft.

    “Vores tyske selskaber bidrager alene med 61% af koncernens indtjening, og i Danmark har vi har sænket omkostningerne med over 100 mio. kr. alene i 2016. Det er baggrunden for, at vi kan deklarere på et så højt niveau,” siger Niels Dengsø Jensen.

    Han understreger, at DLG er nået i mål med frasalgsprocessen og ved indgangen til en ny strategiperiode står knivskarpt med fokus på de tre kerneforretningsområder – Grovvarer, Vitaminer & Mineraler samt Service & Energi.

    “DLG har aldrig stået stærkere markedsmæssigt og finansielt. Vi har solgt de aktiviteter, der ikke bidrog økonomisk eller strategisk. Derfor står vi med et godt udgangspunkt for at nå målsætningerne i DLG’s nye, femårige vækststrategi, DLG Leading the Way 2021,” siger Niels Dengsø Jensen.

    Link:

    DLG’s årsregnskab 2016

    CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016

    Bestyrelsesformand, Niels Dengsø Jensen, til møde om Årsrapport 2016

    CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9806319

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **