PRM / HK HANDEL: Handelsansattes overenskomster forhandles i weekenden

    Pressemeddelelse fra HK/Danmark

    De to overenskomster, der skal forhandles, er Butiksoverenskomsten og Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service. Butiksoverenskomsten er HK’s største overenskomst på det private område og omfatter ca. 150.000 medarbejdere i detailhandlen. Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service dækker kontor- og lageransatte og omfatter ca. 36.000 medarbejdere.

    – Vi går til forhandlingerne med et klart krav om at hæve løn og tillæg for vores medlemmer. Og med udsigten til, at flere af vores medlemmer på butiksoverenskomsten desværre kan blive pålagt at arbejde om natten, vil vilkår for natarbejde være særligt højt prioriteret denne gang, siger Per Tønnesen, formand for HK HANDEL.

    På kontor/lager-området vil HK HANDEL forbedre vilkårene for lageransatte generelt samt begrænse mulighederne for anvendelse af funktionsløn.

    Derudover er HK HANDEL optaget af at finde løsninger, der kan sikre, at medarbejdere i handelsbranchen har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger – både nu og i fremtiden.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9764030

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **