PRM / 4.600 flere end tidligere opgjort fik dansk statsborgerskab i 2007 til 2015

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Det samlede antal personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab i årene 2007 – 2015, er 40.248 og ikke som tidligere oplyst 36.232, viser en revision af tallene, som Danmarks Statistik netop har foretaget.

    Det lavere antal tildelte statsborgerskaber i den tidligere opgørelse skyldes, at de statsborgerskaber, som bliver tildelt i december et år, men først bliver registreret i cpr-registeret februar eller senere det følgende år, ikke var med i Danmarks Statistiks opgørelse, da denne bliver færdiggjort ultimo januar.

    I fremtiden bliver personer, der får tildelt statsborgerskab i slutningen af et år, men først bliver registreret i cpr-registeret i februar eller senere, talt med i året efter statsborgerskabet egentligt er tildelt. Dermed kan der være en forskydning mellem årene. For langt de fleste år er der tale om en mindre forskydning, men for 2015 er der et usædvanlig stort antal statsborgerskaber, som er registreret så sent, at de først optræder i tallene for 2016.

    Danmarks Statistik har her til morgen offentliggjort antallet af tildelte statsborgerskaber for 2016
    til 15.028. Men det høje tal skyldes altså, at 7.165 personer fik tildelt statsborgerskab så sent i december 2015, at de først er blevet registreret i cpr-registeret i februar eller senere, og derfor først tæller med i statsborgerskabsstatistikken i 2016.

    Revisionen betyder, at antallet af tildelte statsborgerskaber stiger med mellem 286 og 827 per år fra 2007 til 2015, så antallet af tildelte statsborgerskaber for 2013, 2014 og 2015 nu er 1.863, 4.786 og 4.498.

    Tallene for statsborgerskabsskift er blevet omtalt i medierne i slutningen af sidste uge i forbindelse med et beslutningsforslag om loft over nye statsborgerskab, der i øjeblikket behandles i Folketinget. Danmarks Statistik gjorde derfor torsdag sidste uge i en pressemeddelelse

    opmærksom på, at tallene i dag ville blive revideret op.

    Metodeændringen af statsborgerskabstallene blev besluttet sidste år, som en del af et større arbejde med forbedring af de kommunale befolkningsfremskrivninger. Ændringerne er gennemført efter drøftelser med DREAM, Indenrigsministeriet og KL. Formålet er at skabe et mere retvisende befolkningsregnskab, der tager højde for et efterslæb, der tidligere kunne konstateres i de kommunale CPR-registreringer.

    Baggrunden for ændringen er nærmere forklaret i denne fil

    , som er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside

    .

    Kontakt: Henrik Bang, tlf: 24 27 45 15, kontorchef, Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik.

    Antal skift fra udenlandsk til dansk statsborgerskab

    År

    Nye tal

    Gl. tal

    Forskel

    2007

    4.150

    3.648

    502

    2008

    6.111

    5.772

    339

    2009

    6.869

    6.537

    332

    2010

    3.833

    3.006

    827

    2011

    4.467

    3.911

    556

    2012

    3.671

    3.267

    404

    2013

    1.863

    1.527

    336

    2014

    4.786

    4.500

    286

    2015

    4.498

    4.064

    434

    2016

    15.028

    .

    .

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9742208

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **