PRM / 1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første.

    En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016.

    I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer.

    Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud.

    Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler.

    10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse

    Ny uddannelse 2016

    Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år

    Tidligere afsluttet uddannelse i alt

    Folkeskolelærer

    129

    205

    Pædagog

    90

    135

    Multimediedesigner

    75

    84

    Jura, bachelor

    67

    75

    Sygeplejerske

    57

    88

    Socialrådgiver

    56

    123

    Polititjenestemand

    55

    61

    Medicin, bachelor

    49

    54

    Datamatiker

    44

    55

    Finansøkonom

    38

    54

    Studerende på videregående uddannelser

    Ny uddannelse 2016

    Indenfor 6 år

    For mere end 6 år siden

    Studerende i alt

    Mellemlange videregående uddannelser

    886

    428

    12951

    Bacheloruddannelser

    412

    54

    32347

    Korte videregående uddannelser

    372

    151

    28631

    Lange videregående uddannelser

    122

    65

    28027

    Videregående uddannelser i alt

    1792

    698

    101956

    Forbehold:

    Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med.

    2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

    Link:

    Studerende med tidl. udd. på samme eller højere niveau.

    https://via.ritzau.dk/data/images/00591/3141a34e-59b8-4694-89fc-b0a1a70f1955.PNG

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9669606

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **