PRM / ‘Under Sandet’ outsider til dansk Oscar-triumf

    Pressemeddelelse fra NordicBet

    Tirsdag blev de endelige Oscar-nomineringer afsløret, og den røde løber er dermed så småt klar til at blive rullet ud til stjernetræf på Hollywood Boulevard 26. februar. Foruden nomineringen af ‘Under Sandet’ for bedste udenlandske film, er kortfilmen ‘Silent Nights’ nomineret for bedste kortfilm, mens Viggo Mortensen er nomineret for bedste mandlige hovedrolle.

    Og skal man tro NordicBet skal Under Sandet komme fra baghjul, såfremt den skal bringe en Oscar-statuette hjem til Danmark. Martin Zandvliets efterkrigsfilm, der ved uddelingen går under titlen ‘Land of Mine’, forrenter nemlig indskuddet hele 8 gange igen, hvis den vinder. Det tyske tretimersdrama ‘Toni Erdmann’ vurderes som storfavorit til odds 1.35.

    “Kigger man på de amerikanske eksperter og websites, så er der stor begejstring for Under Sandet. De selvransagende historiske dramaer gør sig traditionelt godt hos juryen. Det danske bidrag er dog oppe mod den anmelderroste ‘Toni Erdmann’, så der bliver kamp til stregen”, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet.

    Kortfilm bedste danske bud
    Danmark gør sig også bemærket i andre kategorier. Viggo Mortensen har dog lange udsigter til bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som familiefar i ‘Captain Fantastic’. I konkurrence med storfavoritten Casey Affleck, levnes dansk-amerikaneren ikke mange chancer til odds 67. Bedre ser det ud for ‘Silent Nights’, der er det bedste danske kort på hånden til en rød-hvid statuette. Aske Bangs bidrag kan spilles til odds 5 i kategorien “bedste kortfilm”.


    Hvilket bidrag vinder i kategorien “Bedste udenlandske film”?

    • Toni Erdmann 1.35
    • A Man Called Ove 4.95
    • The Salesman 6.00
    • Land of Mine 8.00
    • Tanna 12.50

    Hvem vinder i kategorien “Bedste mandlige hovedrolle”?

    • Casey Affleck 1.20
    • Denzel Washington 5.00
    • Ryan Gosling 9.00
    • Andrew Garfield 26.00
    • Viggo Mortensen 67.00

    Hvilket bidrag vinder i kategorien “Bedste kortfilm”?

    • Timecode 1.45
    • Ennemis Interieurs 5.00
    • Silent Nights 5.00
    • Sing 6.00
    • La Femme et le TGV 8.00

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9567412

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **