PRM / Ny opera om myten og mennesket Kaj Munk

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Digteren og præsten Kaj Munk hyldede den tyske diktator Adolf Hitler lige indtil nazisternes besættelse af Danmark. Besættelsen rystede Kaj Munk og gjorde ham til en af modstandsbevægelsens åndelige ledere. Han blev hentet i sin præstegård d.4. januar 1944 og henrettet af en SS patrulje.

    I Martyriet
    følger vi Kaj Munk i den sidste tid før hans død. Her glider han længere og længere væk fra familien i sin søgen efter Guds plan med ham, alt imens hans kone Lise forgæves forsøger at fastholde ham til livet.

    At vælge martyriet for sin tro er også et brændende tema i dag. Martyriet
    undersøger, hvad der får et menneske til at ofre sig selv i en fanatisk overbevisning. Forestillingen er på den måde en kommentar fra en ikke så fjern fortid i en dansk provins til nutidens store, globale spørgsmål om ideologi, krig og religiøse konflikter.

    Kaj Munk synges af kontratenoren Morten Grove Frandsen (Årets Reumert Talent 2016), og mezzosopran Liv Oddveig Midtmageli lægger stemme til Lise Munk. John Frandsen har komponeret musikken, og Bjarke Mogensen leder opførelsen sammen med den progressive, folkemusikinspirerede gruppe KOTTOS.

    Musik: John Frandsen
    Tekst: Vilhelm Topsøe
    Instruktion: Tine Topsøe
    Scenografi: Rebekka Bentzen
    Musikalsk ledelse: KOTTOS med Bjarke Mogensen
    Kaj Munk: Morten Grove Frandsen
    Lise Munk: Liv Oddveig Midtmageli

    Urpremiere: Det Kongelige Teater, Takkelloftet, 28. januar 2017
    Øvrige spilledatoer 29. januar/ 30. januar/ 2. februar/ 3. februar/ 4. februar

    Pressek
    ontakt:

    Julie Popp, producent og PR
    Mobil 2993 5966
    poppkuratering@gmail.com

    https://www.facebook.com/martyriet

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9452221

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **