PRM / På vej mod 70.000 boilighandler i 2016

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Kommentar fra Home til Danmarks Statistik, ejendomssalg 3. kvt. 2016

    I årets første 9 måneder er der solgt 53.716 huse, lejligheder og sommerhuse i almindelig fri handel. Det viser Danmarks Statistiks tal for ejendomssalg.

    Dermed ser det ud til, at salget af boliger i de tre ‘hovedkategorier’ ender lige under 70.000 handler i 2016.

    “Hvis salget blot holder samme fart som i 4. kvartal sidste år, og vi ser på tendensen i vores egne salgstal for årets sidste måneder tyder det på, at 2016 stort set matcher 2015, som var det bedste år på boligmarkedet siden finanskrisen,” siger relationschef i Home Mads Ellegaard.

    Han henviser blandt andet til november-salget i home, som i år ligger højere end sidste år.

    Det er især husene, der har sat ind med en god slutspurt, påpeger Home-chefen.
    “Vi solgte 15 pct. flere huse i november end sidste år, og december tegner også godt. Det betyder, at boligmarkedet 2016 haler ind på 2015, som ellers længe har været foran på et ekstremt godt forår. Den øgede efterspørgsel på huse sætter sig nu også i priserne, som er begyndt at vende pilen opad,” siger relationschef i Home Mads Ellegaard.

    Home husprisindeks, der er nogle måneder længere fremme end Danmarks Statistik viser, at priserne fortsat har pil op sidst på året. På landsplan steg huspriserne med 1,4 % fra oktober til november (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. Og sammenlignet med november 2015 lå huspriserne 4,5 % højere.

    Sammenlignet med november sidste år ligger ejerlejlighedspriserne på landsplan 5,9 % højere.

    Tabel: Bolighandler – almindelig fri handel

    Boligtype/salg4 kvt 151 kvt 162 kvt 163 kvt 16(4 kvt 16)*
    Enfamiliehuse966995431204411269
    Ejerlejligheder4414456852214987
    Sommerhuse1440132023922372
    i alt15523154311965718628(15523)i alt69239
    Kilde: Danmarks Statistik – home
    *fremskrevet

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9370242

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **