Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk
Både sælgere og købere har længe været vant til et marked, hvor boligpriserne generelt har været opadgående. Men markedet ser nu ud til at have stabiliseret sig med en stigning på blot 0,1 procent på villaer og rækkehuse og 0,2 procent på ejerlejligheder fra oktober til november.
Særligt handler af ejerlejligheder i hovedstaden har været gunstige for sælger, og det er da også her, der ses den største prisstigning siden samme periode sidste år. Stigningen siden sidste år er på hele 9,5 procent, hvilket svarer til en stigning på 222.910 kr. for en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvm. i Region Hovedstaden.
“De stabile priser er en positiv udvikling efter en periode med eksplosive prisstigninger på særligt ejerlejligheder i hovedstaden. Det ser ud til, at vi er godt på vej mod at regulere os ud af risikoen for en boligboble med sidste års tiltag om, at køber selv skal kunne lægge fem procent af købsprisen kontant,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Øget nedslag i prisen
Samtidig med en mere stabil priskurve, der er typisk for årstiden, viser tal fra Boligsiden, at der generelt bliver givet et større nedslag i prisen ved handler af både villaer, rækkehuse og ejerlejligheder. Ved ejerlejligheder ligger afslaget 5,5 procent højere på landsplan end i oktober måned, og for villaer og rækkehuse ligger afslaget på landsplan 3 procent højere end i oktober måned.
Den største stigning i nedslag på villaer og rækkehuse skal findes i Region Sjælland, hvor nedslaget er 9 procent højere, og ved ejerlejligheder i Region Syddanmark, hvor det er 10 procent højere end i den foregående måned. Nedslaget på ejerlejligheder er dog faldet hele 20 procent i Region Syddanmark i forhold til november 2015.
“De øgede nedslag i prisen kan ses som et udtryk for, at boligsælgerne skal vænne sig til, at salgspriserne ikke længere konsekvent stiger. At vi samtidig befinder os i lavsæsonen for bolighandler, er også en del af forklaringen,” siger Birgit Daetz.
Boligsidens Markedsindeks: Øvrige nøgletal
Salgspriser
|
Salgstid
|
For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9264500
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








