PRM / Færre så på lejlighed i november – flere så på huse

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Se venligst indeks med grafer og tabeller i vedhæftede pdf.
    Kontakt relationschef i home Mads Ellegaard tlf. 5040 5040 eller cheføkonom i Danske Bank Las Olsen på tlf. 4512 8229 for yderligere kommentarer.

    Resumé:

    • homes fremvisningsindeks, der måler danskernes lyst til at kigge på bolig hos home, viser, at antallet af fremvisninger af huse steg 0,5 % fra oktober til november. Fremvisninger af ejerlejligheder faldt med 4,1 % i samme periode (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit.
    • Over de seneste tre måneder er antallet af fremvisninger af lejligheder faldet med 8,0 %, mens antallet af fremvisninger af huse er steget med 4,4 % i samme periode. Over det seneste år er fremvisninger af ejerlejligheder faldet med 12,5 %, mens fremvisninger af villaer er stort set uændret. Det skal dog siges, at aktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet var forholdsvis høj sidste år, så faldet er ikke så voldsomt, som det umiddelbart lyder.
    • Dermed er fremvisninger af lejligheder ved at være tilbage på det niveau, de gennemsnitligt har befundet sig på siden 2009, mens aktiviteten på villamarkedet er et stykke over det gennemsnitlige niveau i samme periode.

    Ifølge homes fremvisningsindeks, som er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, steg antallet af fremvisninger af huse 0,5 %, mens antallet af fremvisninger af lejligheder faldt med 4,1 % fra oktober til november (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

    Overordnet set er antallet af fremvisninger af ejerlejligheder faldet væsentligt tilbage over det seneste år, mens antallet af fremvisninger af huse er på stort set samme niveau som sidste år. Samlet set betyder det seneste års ændringer, at ejerlejlighedsmarkedet er ved at være tilbage på et normalt niveau, mens der er lidt højere aktivitet på villamarkedet end normalt.

    For husenes vedkommende har udviklingen været mindre svingede end for ejerlejlighederne. Fremvisninger af villaer har taget et væsentligt mindre dyk end ejerlejlighederne siden foråret 2015, hvor interessen var meget høj, og det ser ud til, at aktiviteten på villamarkedet har stabiliseret sig omkring det nuværende niveau.

    Selvom der bliver fremvist noget færre ejerlejligheder end samme tid sidste år, så var aktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet også høj sidste år, så faldet skal nok mere ses som en normalisering end udtryk for dystre fremtidsudsigter for ejerlejlighedsmarkedet.

    Link:

    home_nov2016_fremvisninger.pdf

    https://via.ritzau.dk/data/attachments/00053/24a22b1f-f557-459f-890c-f27fca93f376.pdf

    home_nov2016_fremvisninger edited.doc

    https://via.ritzau.dk/data/attachments/00893/4db67bdb-8069-4300-bde1-8dea1feda178.doc

    https://via.ritzau.dk/data/images/00550/612886ea-0c10-47c2-a4f1-bc9656fc2e75.JPG

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9237009

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **