Pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
“Danmark har brug for, at mange små og mellemstore virksomheder får innovative produkter succesfuldt på markedet. Derfor er det glædeligt, at Markedmodningsfonden nu kan give 40 mio. kr. til 18 projekter og virksomheder. Jeg ser frem til at følge udviklingen, og at investeringerne er med til at bringe Danmark i vækst.”
Blandt de mange projekter er fx ny teknologi, som kan diagnosticere dengue-feber og på sigt måske kan diagnosticere andre myggebårne vira, fx zika-virus. Et andet projekt omhandler test af mobile, oppustelige oversvømmelsesbarrierer, der – som alternativ til bl.a. sandsække – skal forhindre eller minimere skader i forbindelse med oversvømmelser.
Formand for Markedsmodningsfonden Carsten With Thygesen:
“Tilsagnene til de 18 projekter viser, hvor bredt Markedsmodningsfonden spænder. Det er nye innovative produkter, der vil gøre en mærkbar forskel, når de kommer på markedet. Fondens midler skal netop sikre, at disse produkter kommer hurtigere på markedet til gavn for de mennesker, der har behov for dem, samt for væksten og beskæftigelsen i Danmark.”
Læs mere på
.
Pressekontakt til ministeren:
Sara Ringgaard Price, tlf. 91 39 94 07, mail
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=8714488
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








