PRM / Pernille Vea skal sælge Cirkelpigen

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Hun blev skabt i 1950’erne – Cirkelpigen. Hun er kendt af de fleste danskere og vandt i 2004 Dansk Design Centers klassikerpris. Nu har Pernille Vea præget den smukke afrikanske kvinde ind i stentøj, bambus og metal, der leder tankerne hen på Cirkelpigen som et kvalitetsstempel. Pernille Vea forklarer om sine tanker bag serien:

    “Min inspiration til de nye Cirkelpige-produkter udspringer af respekt for det gode håndværk, der ligger bag Cirkel kaffen, og historien om Danmarks ældste kvalitetskaffemærke. Og så selvfølgelig min store veneration for Sikker Hansens Cirkelpige-logo, som de fleste har et eller andet forhold til.”

    Pernille Veas Cirkelpige-serie har et enkelt udtryk, og det er der en særlig grund til:

    “I serien har jeg arbejdet med former, farver og materialer, der giver serien en naturlig basal tone og en fornemmelse af, at man står med et redskab eller værktøj i hånden. Serien er tænkt som en hyldest til kaffens plads i køkkenet som en ædel råvare, der bør tilberedes og nydes af gode redskaber,” forklarer Pernille Vea.

    I Pernille Veas Cirkelpige-serie findes:

    • Stentøjskrus i tre farver
      (lys grå, mørk grå og terracotta), 29,95 kr
      . pr. styk
    • Kaffeglas (hærdet glas, så de ikke er varme at holde på), 15,95 kr. pr. styk
    • Serveringsfad i bambus, 49,95 kr.
    • Metaldåse med aromalåg, sæt af 2 stk., 39,95 kr.

    Produkterne kan købes i Kvickly og SuperBrugsen.

    Om relanceringen af Cirkel Kaffe

    Cirkel Kaffe relanceres med 22 kaffevarianter og udstyr til kaffebrygning som led i fejringen af Coops 150 års jubilæum. Sammen med Pernille Veas Cirkelpige-serie lanceres også en kaffemaskine produceret af Moccamaster samt stempelkande, To Go kopper og termokande fra Bodum.

    Link:

    Cirkelpige-produkterne designet af Pernille Vea

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=8211407

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **