PRM / Irma fejrer 130 års fødselsdag med kæmpe fest og ny kunst

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Det fejres på to måder:

    Med en stor fest for kunderne på dagen med tilbud på de mest populære varer. I modsætning til andre kæder holder Irma kun fødselsdag denne ene dag om året, som til gengæld har tradition for at være årets største og travleste dag. Fødselsdagstilbuddene kan ses fra fredag den 19. august på www.irma.dk/130aar
    og i den tilbudsavis, der husstandsomdeles i weekenden.Der er desuden en konkurrence, hvor man kan vinde muligheden for at tømme en Irma-butik på 130 sekunder.

    Med ny kunst af Irmas nye huskunstner, HuskMitNavn. HuskMitNavn har skabt en kunstdåse, en kunstpose og et indkøbsnet til Irma. HuskMitNavn, der har rødder i graffiti-miljøet, er i dag er en anerkendt “legal” kunstner. Han har desuden lavet forsiden af det nye nummer af Irmas magasin, Irma Krydderiet. Danmarks mest kendte, ukendte kunster, fortæller til magasinet, at det var Irmas historie med kunst, der fik ham til at sige ja til opgaven. Det er i øvrigt første gang, at kundemagasinet, der er et af Danmarks ældste, ikke har mad på forsiden.

    Irmas kunstdåser kom første gang i 1970 og er skabt af en række af Danmarks absolut største billedkunstnere, fx: Henry Heerup, Richard Mortensen, Per Arnoldi og Tal R. I år går overskuddet fra salget af kunstprodukterne til Mødrehjælpen.

    “Ideen i Irma er den samme som for 130 år siden: At give kunderne lidt mere ved at gå nye veje, introducere varer, kunderne ikke kendte før og gå i spidsen med nye initiativer for f.eks. bedre dyrevelfærd og mere økologi. Med denne fødselsdag forsøger vi at forene det nyskabende og innovative med traditioner og kvalitet,” siger salgsdirektør Jacob Elsborg, Irma.

    Irma blev grundlagt i 1886 af Karen Marie Schepler, der begyndte med en beskeden butik med æg, i Ravnsborggade på Nørrebro i København.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=8022567

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **