PRM / Gratis opera under åben himmel

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Uundværlig og traditionstro som sommersolen kan publikum endnu engang pakke picnickurven og komme til Opera i det fri. Kongelige Operasolister vil indtage scenerne i nogle af Danmarks flotteste udendørsområder, og opføre højdepunkter fra repertoiret fra den kommende sæson på Det Kongelige Teater. Arrangementerne er gratis og inviterer publikum til at komme ud i det grønne og opleve operaens sjælefulde kræfter.

    I år er det 11. gang, turnéen finder sted, og ikke mange andre steder opstår så fredfyldt en samhørighed, som når operasolisterne får sommerluften til at stå stille.

    Koncertrækken starter ved Musikkens Hus i Aalborg den 6. august, og turnéen afsluttes på Skamlingsbanken i Kolding den 21. august. Herudover kan Opera i det fri
    opleves i Silkeborg, Esbjerg, Randers og Gentofte.

    Lørdag 6. august kl. 18.00 | Musikkens Hus – Aalborg
    Søndag 7. august kl. 18.00 | KunstCentret Silkeborg Bad – Silkeborg
    Fredag 12. august kl. 19.00 | Byparken – Esbjerg
    Lørdag 13. august kl. 18.00 | Skovbakken – Randers
    Søndag 14. august kl. 18.00 | Bernstorff Slot – Gentofte
    Søndag 21. august kl. 15.00 | Skamlingsbanken – Kolding

    Tak til:

    Musikkens Hus
    Silkeborg Classic, Silkeborg Kommune, KunstCentret Silkeborg Bad
    Esbjerg Kommune, Musikhuset Esbjerg
    Randers Eventsekretariat
    Gentofte Kommune, Bernstoff Slot, Slots- og Kulturstyrelsen
    Kolding Kommune, MusikKolding

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=6748745

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **