Pressemeddelelse fra Sparekassen Sjælland
“Endelig er det lykkedes at finde de helt rigtige lokaler, og vi ser frem til at åbne vores nye filial i Vanløse. Åbningen af den nye filial i en af hovedstadens populære og pulserende bydele har længe været på tegnebrættet, og det sker på baggrund af sparekassens senere års succes med at åbne nye filialer i hovedstadsområdet og på Amager – senest i Valby og Dragør”, siger Lars Petersson, administrerende direktør i Sparekassen Sjælland.
Succes i hovedstadsområdet
Sparekassen Sjælland har gennem de seneste par år åbnet en række filialer på Amager og i hovedstadsområdet. Ud over den nye filial i Vanløse forventer sparekassen at åbne nye filialer i Helsingør, Greve og Hundested.
“Jeg er overbevist om, at vi – som en sparekasse, der siger ja til samfundsansvar og nej til spekulation – er et godt bud på mange bankkunders søgen efter et alternativ til de meget store landsdækkende banker. Vi kan se, at vi sidste år fik tilført 10.000 nye kunder i vores bøger”, siger Lars Petersson.
Sparekassen Sjælland har besluttet ikke at lukke filialer og driver derfor fortsat filialer i mindre byer og lokalsamfund.
Fakta
Sparekassen Sjælland blev grundlagt 1825 og er dermed landets ældste sparekasse.
Med åbningen i Vanløse har Sparekassen Sjælland i alt 28 filialer på Sjælland og hovedsæde i Holbæk.
Nuværende filialer i Hovedstaden ligger på Frederiksberg, Østerbro, i Valby og Dragør samt på Amager (på Amagerbrogade og Kongelundsvej).
For yderligere information
Kontakt presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, 40 10 76 44, jal@spks.dk
Link:
Med åbningen i Vanløse når Sparekassen Sjælland op på i alt syv filialer i Hovedstaden og på Amager. Billedet er fra åbningsreceptionen i Valby, hvor sparekassen slog dørene op for en filial i maj 2015.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=6170550
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **









