PRM / Nicheproduktion giver gode resultater på Lolland-Falster: Nakskov Mill Foods offentliggør succesfuldt årsregnskab for 2015

    Pressemeddelelse fra Nakskov Mill Foods

    Nakskov Mill Foods er inden for 5 år blevet en af Europas førende virksomheder indenfor produktion af flakes. Virksomheden, der leverer morgenmadsprodukter, paneringer og industriproduktion, har satset på det europæiske marked samt specialiseret sig indenfor voksende fødevaretrends som glutenfri og økologi:

    “Vi holder konstant øje med den næste trend, så vi kan være på forkant med markedet,” forklarer direktør Dan Jensen og uddyber:

    “Selvom der i Danmark er kommet større fokus på for eksempel glutenfri i de senere år, så er det ikke her, vi oplever et vækstpotentiale, men tværtimod i udlandet, hvor man har større fokus på nicher og større velvillighed overfor nye fødevaretrends,” fortæller Dan Jensen.

    Det generelle fokus på nicheprodukter til hele Europa har givet pote for cerealiefabrikken, for 85% af omsætningen ligger i udlandet, primært i Europa og Mellemøsten, og det er også her, der er potentiale for vækst i fremtiden.


    Lønsom vækststrategi

    Regnskabet er desuden udtryk for en lønsom vækststrategi med fokus på produktion med en høj indtjeningsmargen og et bevidst fravalg af lav-indtjeningsproduktion. Denne tilgang præger også virksomhedens syn på vækst:

    “Vi vil gerne vækste, men det skal ikke være for enhver pris. Vi har opbygget en sund forretning på bare fem år, og det skal vi holde fast i,” siger Dan Jensen.


    Udkantsdanmark ingen hindring

    Nakskov Mill Foods, der ligger i den gamle Ota Solgryn fabrik på havnen i Nakskov, er et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at drive en succesfuld virksomhed i Udkantsdanmark.

    “For os taler tallene deres eget sprog: Selvfølgelig kan man drive en god virksomhed i Nakskov, men det handler i høj grad om internationalt udsyn og fremsynethed,” forklarer Dan Jensen.

    Derfor har Nakskov Mill Foods også fokus på identificere den næste trend i markedet. Det kan være Beta-Glucan, et polysakkarid, der findes i cellevæggene i kornsorter som rug og havre, og som nyere forskning viser, har positiv indvirkning på immunforsvar og kolesterol.

    Nakskov Mill Food i tal

    t.kr.

    2015

    2014

    2013

    2012

    2011

    Bruttoresultat

    28.477

    25.064

    17.747

    13.057

    10.406

    Resultat før skat

    6.441

    4.729

    74

    -3.550

    -4.652

    EBITDA %

    20,9%

    17,7%

    12,3%

    7,9%

    6,8%

    Egenkapital

    54.016

    51.265

    49.754

    45.391

    49.353

    Link:

    https://www.ritzauinfo.dk/data/images/00339/82dba649-28e4-4d5d-aec8-8c


    62021e9.JPG

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=6157040

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **