Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
Publikumsorkestrets mange børn og voksne består af flere nationaliteter fra øst og vest og fra Syrien i syd til Grønland i nord, og de brænder alle for klassisk musik. Siden orkestret blev oprettet har musikerne øvet sig langt under jorden i den store orkesterprøvesal i Operaen. Stemningen har været koncentreret men også fuld af smil – øvede har hjulpet mindre øvede, og alle har haft ét fælles mål: at spille musik sammen.
Musikerne har taget tilløb til at spille offentligt med koncerter i foyererne i Skuespilhuset og Operaen, og nu skal Publikumsorkestret for første gang spille på en af Det Kongelige Teaters scener. Til koncerten på Gamle Scene spiller de mange børn og voksne blandt andet satser fra tre berømte niende symfonier samt uddrag fra Nøddeknækkeren
, Maskarade
, Figaros bryllup
og Lohengrin –
og publikum får også lejlighed til at synge med på nogle af numrene.
Koncerten bliver dirigeret af Mette Hanskov, der også er hovedinitiativtager til orkestret. Enkelte musikere fra Det Kongelige Kapel samt operasangere og dansere deltager i koncerten på Gamle Scene og sørger for at inspirere og udfordre Publikumsorkestrets musikere til at spænde buen og udvide lungerne en ekstra tand.
Koncert | Gamle Scene
Søndag 22. maj 2016 kl. 12
Pris: 30-50 kr.
Koncerten er egnet for alle i alle aldre
Link:
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=6036716
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **









