Pressemeddelelse fra Kvinfo
“Voldtægt i lovens navn”, kalder Jalila Sadik ægteskaberne med alt for unge piger. KVINFO bruger Women Deliver-konferencen til at sætte fokus på bekæmpelse af børneægteskaber.
På det ene arrangement, som foregår på selve Women Deliver-konferencen i Bella Center vil både marokkanske Droit & Justice og Jordanian Women’s Union fortælle om arbejdet med at bekæmpe og forebygge børneægteskaber.
På det andet arrangement, som foregår på KVINFO, hvor alle kan deltage uden at have adgang til konferencen, fortæller Droit & Justice sammen med en anden af KVINFOs marokkanske partnere, FLDDF om deres arbejde i Marokko. Det sidste foregår i samarbejde med foreningen Marokkos Venner i Danmark og er åbent både for deres medlemmer og alle andre interesserede.
Ved begge arrangementer deltager Jalila Sadik, der med sine personlige erfaringer i bagagen er en stærk fortaler mod børneægteskaber i Marokko, og i hjemlandet har hun optrådt både i de skrevne medier og på nationalt tv. Hun er nu 37 år, har seks børn, og det er på trods af alle odds lykkedes hende at få en uddannelse, så hun i dag forsørger familien som hjemmeskrædder.
Det er desværre langt fra alle, der evner at kæmpe sig så langt, for der er ikke ret meget, der er så skadende for en ung piges fremtid, som et tidligt ægteskab. I kølvandet følger ofte farlige fødsler, manglende uddannelse og en katastrofal social situation i tilfælde af skilsmisse.
Og problemet er voksende. Det gælder både i Jordan, hvor andelen af ægteskaber, hvor pigen er mindreårig, på to år er tæt på at være fordoblet blandt syriske flygtninge. Næsten hver tredje brud er nu et barn.
Men det gælder også i et land som Marokko, som ikke er præget af krig og flygtningestrømme. Selv om ægteskabsalderen i landets familieretslov er fastsat til 18 år, så er der en undtagelse i loven, hvor en dommer kan give tilladelse til ægteskab mellem parter under 18 år, og det sker i stigende omfang. Opgørelser viser, at tilladelsen bliver givet til næsten 90 procent af ansøgerne, og hvert år bliver der registreret mere end 40.000 ægteskaber, hvor den ene eller begge parter er under 18. Langt de fleste af ægteskaberne er mindreårige piger, der ofte bliver gift med mænd, der er meget ældre end dem selv. Enkelte piger har blot været 13 år gamle.
Praktisk info:
Offentligt møde:
Marokkos kvinder: Voldsramte kvinders levevilkår og børneægteskaber
Arrangement i samarbejde mellem KVINFO og Marokkos Venner i Danmark
Program:
Introduktion ved Hakima Lasham Lakhrissi, MAVID
Centre Tilia – et krise center for voldsramte kvinder og børn i Casablancaved Mouna Chemmakh og Nabila Jalal, FLDDF
Forebyggelse og bekæmpelse af børneægteskaber i landområderne i Marokko ved Sofia Rais, Droit & Justice
En kvindes personlig beretning om børneægteskaber ved Jalila Sadik
Tid: 16. maj kl. 18.00-20.00
Sted: KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 København K
Læs mere om arrangementet:
Side event på Women Deliver:
From early child marriage to safe age of marriage in the Middle East and North Africa
Medvirkende:
Rushy Rashid, moderator
Jalila Sadik
Sofia Rais, director, Droit & Justice, Morocco
Nadia Shamrouk, general manager, Jordanian Women’s Union
Shirpra Jha, senior adviser at Girls not Brides
Tid: 17. maj 6.30-7.45
Sted: Room B4-3, Bella Center
Begge arrangementer foregår på engelsk med tolkning fra og til arabisk.
Link:
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=6005288
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **









