PRM / Finalisterne til Årets Lokale Vare 2016 er fundet

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S



    Både vådt og tørt er repræsenteret, når Årets Lokale Vare 2016 skal kåres 1. juni. Blandt finalisterne er æblemjød, havregryn og sydesalt, som er nogle af de produkter, der har vundet lokalt i en af de ni landsdele og dermed er gået videre til den nationale finale. De seneste uger har tre produkter – nomineret af et dommerpanel – i hver landsdel nemlig været til afstemning hos forbrugerne, som skulle stemme på deres favoritter. Således er tre nu blevet til ét og dermed et samlet finalefelt på ni produkter.

    “Vi vil fordoble andelen af lokale varer de kommende år. Derfor er vi gået på jagt efter mindre producenter og lokale ildsjæle. Finalefeltet viser, at det virkelig bobler med idérigdom og entusiasme over hele Danmark. Det vil betyde, at vi kommer til at se masser af spændende nye varer i butikkerne den kommende tid,” siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop

    “Det er et spændende finalefelt, som alle fortjener at komme ud på hylderne og dermed ud til forbrugerne. I Madkulturen arbejder vi for bedre mad til alle på mange forskellige måder – Årets Lokale Vare er én af dem. Prisen giver os mulighed for at fremme vækst for små, passionerede producenter, der dyrker det lokale og arbejder ud fra principper, som vi mener, er med til at sikre bedre mad via større udbud af denne særlige type varer. Derfor er Årets Lokale Vare en indsats, som vi er rigtig glade for at være en del af”, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

    Forbrugernes stemme

    Vinderen af Årets Lokale Vare 2016 bliver udråbt af et dommerpanel bestående af bl.a. Judith Kyst og kokkene Claus Holm og Christine Bille Nielsen ved en festlig finale onsdag 1. juni. Men også forbrugerne har noget at skulle have sagt i afgørelsen og kan frem til 19. maj sætte en stemme på et af produkterne på www.cooplokalevarer.dk

    .

    Med kåringen som Årets Lokale Vare 2016 følger en præmie på 50.000 kr. og muligheden for at komme på Coops hylder for Lokale Varer.

    De ni finaleprodukter er Æblemjød med Havtorn fra Snoremark (Midt- og Vestsjælland), Økologiske Grovvalsede Havregryn fra Mangholm (Nordsjælland og København), Stikkelsbærmarmelade fra Broholm Slot (Fyn og Øhavet), Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri (Syd- og Sønderjylland), Stauning – Young Rye fra Stauning Whisky (Midt- og Vestjylland), Jubilæumssalt fra Læsø Salt (Nordjylland),

    Njord Gin, Destilled Mother Nature fra Spirit of Njord. (Østjylland), Økologisk Havtornsaft fra Høstet (Bornholm) og Doppel Bock øl fra Krenkerup Bryggeri (Sydsjælland og Lolland-Falster).

    I alt har 126 produkter fra hele landet været tilmeldt Årets Lokale Vare 2016.

    Stem på Årets Lokale Vare 2016 og læs mere på www.cooplokalevarer.dk

    For yderligere information:

    Christian Christensen, chef for Lokale Fødevarer, Coop, tlf.: 51 59 36 17

    Louise Sjöström, kommunikations- og pressekonsulent, Madkulturen, tlf.: 53 62 86 23

    OM ÅRETS LOKALE VARE

    Konkurrencen

    Alle godkendte fødevareproducenter af lokale kvalitetsvarer kan deltage. Lokale fødevareprodukter, der er tørvarer inkl. drikkevarer, som ikke kræver opbevaring på køl eller frost, kan deltage i konkurrencen – dog ikke røgvarer, dyremad og babymad. Varen skal være produceret lokalt, mens lokale og danske ingredienser vægtes højt ved bedømmelsen.

    Lokale fagpersoner og forbrugere i ni landsdele i Danmark udvælger finalister blandt de mange smagsoplevelser, som lokale producenter tilmelder. De ni lokale vindere deltager i den nationale konkurrence og honoreres med 5.000 kr.

    Vinderen af den nationale finale modtager en præmie på 50.000 kr. og får retten til at bruge Årets Lokale Vare 2016-logo på vinderproduktet. Alle finalister bliver tilbudt rådgivning om, hvordan deres produkt kan udvikles og evt. komme på hylderne i Coop.

    Bedømmelseskriterier

    Produktets smag og den sanselige oplevelse, det giver, vægtes højt, men der lægges også stor vægt på emballage og råvareoprindelse samt den gode historie og passion bag produktet.

    Dommere

    Dommerpaneler med seks lokale fagpersoner i hver af de ni landsdele.

    Det nationale dommerpanel:

    Claus Holm – kok og produktudvikler

    Christine Bille Nielsen – madskribent og kok

    Jesper Clement – forsker i design af mademballage og forbrugeradfærd, CBS

    Dorte Storper – direktør i VIFU og projektleder i Smagen af Danmark

    Judith Kyst – direktør i Madkulturen

    Christian Christensen – chef for Lokale Fødevarer i Coop


    Landsdele og lokale vindere

    Nordjylland: Jubilæumssalt fra Læsø Salt

    Midt- og Vestjylland: Stauning – Young Rye fra Stauning Whisky

    Østjylland: Njord Gin, Destilled Mother Nature fra Spirit of Njord

    Syd- og Sønderjylland: Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri

    Fyn og Øhavet: Stikkelsbærmarmelade fra Broholm Slot

    Nordsjælland og København: Økologiske Grovvalsede Havregryn fra Mangholm

    Midt og Vestsjælland: Æblemjød med Havtorn fra Snoremark

    Sydsjælland og Lolland-Falster: Krenkerup Doppel Bock fra Krenkerup Bryggeri

    Bornholm: Økologisk Havtornsaft fra Høstet, Havtorn Bornholm

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5970071

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **