Pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd
Landsbyhøjskolen blev afholdt på Bosei Idrætshøjskole i Præstø fra d. 27. april til d. 1. maj og er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og tre medlemskommuner Faxe, Vordingborg og Slagelse.
De fire spændende højskoledøgn, som blev organiseret af makkerparet Tyge Mortensen og Pia Duus Jensen, havde fokus på hvordan, vi skaber engagement, handlekraft og nye fællesskaber i de danske landdistrikter. Der var fem lokalsamfund, som deltog i kurset: Bogø, Damme Askeby, Korsør, Bonderød og Terslev.
– Der er ingen tvivl om, at udviklingen i landsbyerne ikke kommer af sig selv. De mange ildsjæle, som hver dag yder en kæmpe indsats for fælleskabet, er helt afgørende for at skabe lokaludvikling, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Formålet med kurset er at skabe lokaludvikling i de involverede landsbyer og kommuner, og samtidig at eksperimentere med hvordan selve mødet mellem menneskerne i lokalsamfundet er det centrale i udviklingen.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5938766
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








