PRM / Nyt teater- og kulturhus i Vestjylland skal tegnes af Bjarke Ingels Group

    Pressemeddelelse fra Varde Kommune

    KULTUR & ARKITEKTUR

    Det kommende teater- og kulturhus i Varde skal designes af det danske arkitektfirma Bjarke Ingels Group (BIG). Det besluttede den politiske styregruppe for teater- og kulturhuset på et møde i sidste uge.

    Bygningen vil blive en del af KulturSpinderiet i det centrale Varde by.

    Som led i den indledende fase af projektet vil de kommende brugere af huset blive inddraget, inden det endelige design fastlægges til efteråret.

    Foreløbig tidsplan for projektet i 2016:

    • Maj: Udvælgelse af potentielle brugere af huset.
    • Juni: Workshop med kommende brugere af huset.
    • August/september: Færdiggørelse af designet og ansøgningsmateriale – herunder økonomisk overslag.
    • Oktober: Fundraising igangsættes.

    Det kommende teater- og kulturhus bliver BIG’s tredje store projekt i Varde Kommune. Lige nu opføres Tirpitz Museet ved Blåvand, ligesom der er planer om et kommende flygtningemuseum ved den tyske flygtningekirkegård i Oksbøl.

    CITATER

    Formanden for Udvalget for Kultur og Fritid i Varde Kommune, Lisbet Rosendahl, udtaler:

    “Vi var meget imponerede over kvaliteten i oplægget fra BIG.”

    “Vi glæder os over, at de lokale foreninger nu bliver inddraget aktivt i processen. Sådan sikrer vi, at det kommende teater- og kulturhus bliver tilpasset dem, der skal bruge det.”

    Link:

    Udsnit af det første udkast til designet af det kommende teater- og kulturhus i Varde.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5907486

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **