PRM / Hjælp til tidligere kriminelle: Nyt initiativ skal åbne døre for unge i Frederikshavn Kommune

    Pressemeddelelse fra Frederikshavn Kommune

    “Vores første målsætning at skabe 10 “åbne” pladser, dels hos de virksomheder, som arbejder med havneudvidelsen frem til foråret 2018, dels hos de maritime virksomheder, som er beliggende på havnen eller påtænker at etablere sig her i de kommende år. Alene det at blive optaget i et arbejdshold og få udleveret rigtigt arbejdstøj, vil medvirke til at give den unge en arbejdsidentitet og oplevelsen af at tilhøre et fællesskab, ” siger Jens Lundholm Pedersen, konsulent, High:five, Frederikshavn.

    Med initiativet Virksomheder bag tremmerer High:five også med til at åbne øjnene for virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar. I samarbejde med Kriminalforsorgen bliver virksomhederne inviteret indenfor murene på fængslet Kragskovhede. Her skal et samarbejde hjælpe de unge tilbage på ret køl.

    “Det er en stor dag, hver gang vi kan byde nye initiativer indenfor og det her initiativ, ser jeg rigtig mange muligheder i. Det handler om at give unge på kanten en chance til og det handler om at sikre hænder til erhvervslivet, som har hårdt brug for arbejdskraften. Det handler også om at tage et socialt ansvar og om at trække i samme retning. Jeg håber, at High:five bliver det bindeled, som baner vejen imellem den unge og de virksomheder, som ønsker at åbne døren for en ny medarbejder. Men det kræver, at vi ser på mennesket bag straffeattesten, ” siger Birgit Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

    For yderligere oplysninger kontakt:

    Jens Lundholm Pedersen, High:five, konsulent, Frederikshavn, +45 5159 8103

    Rie Moeslund, High:five, konsulent, Nordjylland, +45 5117 0014

    Fakta:

    HIGH:FIVE blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar.

    Målet er at assistere virksomheder med at ansætte kriminalitetstruede og tidligere kriminelle mellem 15 og 30 år i job eller uddannelse, ændre holdninger til straffeattesten, etablere tværfagligt samarbejde, metodeudvikle, viden dele og erfaringsudveksle.

    Årligt etableres 200-250 job eller uddannelsesmatch. 70 procent fastholdes positivt (uden kriminalitet) siden 1.1. 2010. K
    un ordinære ansættelser, elev-/lærepladser, fritidsjob mv. De unge screenes efter fastlagte krav. Virksomheder motiveres til at ansætte målgruppen

    Det perfekte match er overensstemmelse mellem de unges ønsker/kompetencer og virksomhedens krav/forventninger, samt en grundig opfølgning

    High:fives bevilling pt.: 13 millioner fra SATS puljemidler om året – 23 ansatte. Landsdækkende.

    Omkostning for hver ung, der hjælpes er kr. 65.000.

    High:five har samarbejde med alle kommuner, Kriminalforsorgens ledelse, fængsler og andre institutioner, politikredse, NGO’er, frivillige organisationer og mere end 2.000 virksomheder i alle brancher. High:five søger vedvarende efter bedre løsninger for unge på kanten, virksomheder, offentlige myndigheder og virksomheder. Bedre løsninger findes ofte i tværgående samarbejde mere end i individuelle optimeringer. Grundfos, Falck, DFDS, Bikuben fonden, Lauritzen Fonden, With-fonden, Oak Foundation og Den Sociale Arbejdsmarkedsfond er High:five samarbejdspartnere.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5902904

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **