Pressemeddelelse fra L&F
Det Etiske Råd er på gale veje med sin nye anbefaling af en afgift på oksekød, mener Landbrug & Fødevarer. Rådets anbefaling fremgår af rapporten ‘Etisk forbrug af klimabelastende fødevarer.’
– Hvis man vil klimaet det godt, skal man tænke i helt andre baner. Globale udfordringer kræver globale løsninger, siger områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.
I rapporten fra Det Etiske Råd hedder det blandt andet, at ‘indførelse af afgifter vil signalere, at det moralske ansvar for at nedbringe udledningen af klimagasser bør løftes af forbrugere i fællesskab.’
Niels Peter Nørring understreger, at Danmark allerede er optaget af at sikre en produktion, der er både klima- og miljømæssig forsvarlig.
– Vi er foran mange andre lande. En klimaafgift vil kræve et kæmpe setup i det offentlige og i fødevareerhvervet, mens effekterne vil være svære at få øje på. Det viste erfaringerne med fedtafgiften, siger Niels Peter Nørring.
Yderligere kommentarer: Niels Peter Nørring, mobil 23428820
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5881373
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








