PRM / Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Danmarks Statistik har i dag offentliggjort en analyse, der undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder.
    Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?

    Analysens

    hovedkonklusioner:

    · En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området.

    · Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden.

    · Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang.

    · Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.).

    Du kan hente analysen på

    http://www.dst.dk/ext/formid/eksport
    . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Elgaard Nielsen,

    men@dst.dk
    , tlf.: 39 17 31 43, Flemming von Hadeln Løve, fll@dst.dk
    , tlf: 39 17 37 27 eller Jon Mortensen, jmo@dst.dk
    , tlf.: 39 17 31 07.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5803525

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **