PRM / 16 spillere udtaget til EM-kval i Rusland

    Pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund

    Helt som ventet er Louise Burgaard, Line Jørgensen og Sandra Toft ikke blevet klar til at rejse med til Rusland. Samtidig har Rikke Skov meldt afbud til den lange rejse til Rusland på grund af træthed, og landstræner Klavs Bruun Jørgensen har valgt at se bort fra fløjspiller Maria Fisker.

    “Fisker har længe døjet med den ene fod og er kun lige kommet tilbage på banen. Imens hun har kæmpet lidt med fysikken, har Fie Woller gjort det rigtig godt i Midtjylland, og jeg har derfor valgt at prøve hende af på fløjen til denne samling”, siger Klavs Bruun Jørgensen.

    “Rikke Skov har været slidt på det seneste, og vi har derfor i samråd besluttet, at hun står over turen til Rusland og møder ind i landsholdslejren, så snart vi er tilbage i Danmark,” slutter landstræneren.

    Landsholdet flyver til Rusland mandag d. 7. marts og møder russerne onsdag d. 9. marts i Sport Complex Zvezdniy i byen Astrakhan.

    Følgende 16 spillere er udtaget til EM-kvalifikationskampen i Rusland:

    Målvogtere:

    Rikke Poulsen, Viborg HK
    Cecilie Greve, Randers HK

    Fløjspillere:

    Trine Østergaard, FCM Håndbold
    Anne Mette Pedersen, København Håndbold
    Ann Grete Nørgaard, Viborg HK
    Fie Woller, FCM Håndbold

    Stregspillere:

    Stine Bodholt, Team Esbjerg
    Kathrine Heindahl, Randers HK
    Louise Svalastog Spellerberg, København Håndbold

    Bagspillere:

    Anna Sophie Okkels, SK Aarhus
    Kristina Kristiansen, NFH
    Mette Tranborg, SK Aarhus
    Stine Jørgensen, FCM Håndbold
    Anne Mette Hansen, København Håndbold
    Mia Rej, København Håndbold
    Pernille Holmsgaard, København Håndbold

    Torsdag d. 10. marts møder følgende spillere ind i landsholdslejren:

    Sandra Toft, Larvik HK
    Rikke Skov, Viborg HK
    Camilla Dalby, Randers HK
    Mia Biltoft, Ringkøbing Håndbold

    Næste opgave for landsholdet er hjemmekampen mod Rusland i Næstved, der desværre er udsolgt. Det er dog stadig muligt at sikre sig billetter til den vigtige OL-kvalifikation ugen efter, hvor Danmark møder Rumænien, Montenegro og Uruguay.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5498501

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **