Pressemeddelelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening
Berlingske skriver i dag, at gymnasiet ikke er klar til den fjerde industrielle revolution på baggrund af debatindlæg af bl.a. ingeniørforeningen og Dansk Industri.
“Gymnasiet skal være stærkt i forhold til at skabe studenter med gode naturvidenskabelige kompetencer, men alle studenter skal ikke være ingeniører,”
siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen og fortsætter: “Derfor skal vi ikke smøre naturvidenskab eller matematik på B- eller A-niveau ud på alle studenter, men gøre nogle studenter dygtige til naturvidenskab, mens andre studenter skal være dygtige til sprog eller samfundsvidenskab.”
GL mener ikke, at matematik på B-niveau til flere er kompetencemæssigt effektivt,
da hovedparten af de videregående uddannelser ikke stiller krav om matematik B.
“Ved en kommende justering af gymnasiereformen er det vigtigt at sikre, at studieretninger sikrer mangfoldighed og direkte adgang til en vifte af videregående uddannelser. Samtidig bør man se på, om de videregående uddannelsers optagelseskrav er relevante,”
slutter GL-formanden Annette Nordstrøm Hansen.
Gymnasieskolernes Lærerforening varetager de gymnasiale uddannelsers og gymnasielærernes interesser. Se mere på www.gl.org.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5485065
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








