Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk
Boligmarkedet fik en blød landing i januar uden de store udsving i nøgletallene. Der var dog svage prisstigninger på både villaer og ejerlejligheder, viser de nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks for januar. Salgsprisen for villaer steg med 0,2 procent, og salgsprisen for ejerlejligheder steg med 0,1 procent fra december til januar.
“2016 tager over, der hvor 2015 slap, det vil sig med et helt roligt boligmarked. Det står i kontrast til sidste år, hvor boligmarkedet blev skudt i gang med prisstigninger på mellem 0,6 og 1 procent”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for
.
Ingen prisfest for husejerne
I januar i år lå salgsprisen for villaer 7,1 procent over niveauet i januar 2015, men den store stigning på årsplan skyldes det ekstraordinære prishop sidste forår. Salgspriserne har nemlig ligget stille de seneste mange måneder.
“Salgsprisen på en villa har ligget stille de seneste ni måneder. Det bliver spændende at se, om 2016 kommer op i gear, eller om vi fortsætter med stabile priser”, siger Birgit Daetz.
Salgstiden steg i januar
Fra december til januar steg salgstiden med 4 procent for villaer på landsplan og med 4,4 procent for ejerlejligheder. Det tog i gennemsnit 201 dage at finde en køber til et hus og 102 dage at finde en køber til en ejerlejlighed i januar i år.
“Det er sæsonbetinget, at salgstiden stiger i januar. Selv i kometåret 2015 steg salgstiden i årets første måned, om end ikke så meget som i år. Men den stigning, vi ser i år, er helt normal”, siger Birgit Daetz, og fortsætter:
“Vi skal typisk ind i april, før salgstiden for alvor begynder at falde. Når vejret bliver lunere omkring påske, kommer boligkøberne ud af busken”, siger Birgit Daetz.
For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Link:
Foto: David Buchmann
Boligsiden.dk er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5404993
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **







