Pressemeddelelse fra LO * Landsorganisationen i Danmark
Til sammenligning var der i 2015 sammenlagt, hvad der svarer til 28.000 fuldtidsstillinger inden for virksomhedspraktik og løntilskud.
Tallene stammer fra en beregning, LO’s økonomer har foretaget i forbindelse med den aktuelle diskussion om integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked.
– Det er selvfølgelig mange flygtninge, som skal ud på en arbejdsplads, men ikke uoverstigeligt. Det positive er, at vi i øjeblikket oplever stigende beskæftigelse og faldende ledighed, så vi er bedre rustet til opgaven i dag, end hvis det havde været under krisen for blot få år siden, siger Lizette Risgaard.
– Derfor er det også vigtigt, at politikerne ikke går i panik og griber til tossede forslag. Og her glæder det mig, at regeringen har droppet ideen om indslusningsløn, siger Lizette Risgaard.
– I stedet for indslusningsløn skal vi udbrede de udmærkede integrationsordninger, vi allerede har. I dag kan flygtninge via de såkaldte branchepakker blive ansat i en virksomhed på den ydelse, de modtager, få danskundervisning og blive opkvalificeret. Disse ordninger blev udviklet på toppen af en højkonjunktur, men har med de senere års krise ikke fået lov til at vise deres værd for alvor. Men stemningen er ved at vende nu – og 72 procent af DA’s medlemsvirksomheder har i en undersøgelse for nylig erklæret sig villige til at tage del i den aktive indsats for flygtninge og i øvrigt også for ikke-vestlige indvandrere. Men vi skal have ordningerne “på værksted”, så de kan blive endnu bedre og mindre besværlige og bureaukratiske, siger Lizette Risgaard.
Indsatsen over for flygtninge og arbejdsløse medlemmer skal balancere
LO’s beregning forudsætter, at tilbuddene om virksomhedsrettede aktiveringsforløb for flygtningene og familiesammenførte får samme omfang som dem, kontanthjælpsmodtagere modtager i dag for at komme ind på arbejdsmarkedet. Derudover vil den stigende tilstrømning i sig selv indebære et behov for flere aktiveringstilbud.
– Det er helt afgørende for mig at understrege, at aktiveringsindsatsen over for flygtninge ikke skubber vores arbejdsløse medlemmer længere væk fra arbejdsmarkedet, og at regeringen derfor holder skarpt fokus på også at hjælpe dem i arbejde, siger Lizette Risgaard.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5306672
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








