PRM / UROPA – en asylballet

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Nogle oplevelser er så hårde, at man må gribe til kunstens sprog for overhovedet at kunne fortælle dem. Sådan er de fortællinger, som de syv medvirkende asylansøgere i danseforestillingen UROPA – en asylballet
    har i bagagen. Fra slutningen af januar kan publikum opleve deres dramatisering af deres personlige historier på nært hold.

    I forestillingen indtager de syv flygtninge Det Kongelige Teater. Til deres rådighed står balletdansere, scenografi, kostumer og en musiker. De har alle været på flugt de sidste mange måneder.

    – Livet som flygtning er voldsomt dramatisk. Flere af de medvirkende har uhyggelige oplevelser i rygsækken, som de har svært ved at fortælle om. For dem bliver scenen en mulighed for at konfrontere deres smerte. Og dele den med publikum, siger instruktør Christian Lollike.

    I efteråret 2015 inviterede Det Kongelige Teater 10 asylansøgere til at dramatisere deres flugtoplevelser. Nu, få måneder senere, er der syv tilbage. To fik afslået deres ansøgninger i processen. Én er gået under jorden. Én blev arresteret og udvist, men medvirker over Skype.

    Tilbage står seks mennesker fra Syrien, Pakistan, Eritrea, Myanmar og Uganda. I UROPA – en asylballet
    fortæller de om deres frygt, længsler og drømme. Elleve

    aftener i A-salen på Gamle Scene, i Aarhus Teater og på Gram Slot får publikum mulighed for opleve danseforestillingen.

    -Vi taler hele tiden om, hvordan de ser på flygtninge. Men hvordan ser vi ud for dem?, fortæller koreograf, Tim Matiakis, om baggrunden for forestillingen, der bliver til i samarbejde med Corpus/Den Kongelige Ballet og Teater Sort/Hvid.

    Holdet bag I FØLING – en krigsballet
    modtog Reumertprisen for Årets Danseforestilling i 2015. I 2016 undersøger Corpus og Sort/Hvid asylproblematikken.

    Spilleperiode:
    29. januar – 14. februar, Det Kongelige Teaters A-scene

    Turné:
    2. og 3. februar kl. 19.30, Aarhus Teater
    4. og 5. februar kl. 20, Gram Slot

    Koncept:
    Corpus og Sort/Hvid

    Kunstnerisk hold:


    Instruktør:

    Christian Lollike
    Koreografi:
    Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis
    Hovedtekstforfatter:
    Peter-Clement Woetmann, Solveig Gade og Christian Lollike i samarbejde med de medvirkeende.

    Medvirkende:
    Samson Semere Russom, Nay Zar Hla Tin, Muhammad Ali Ishaq, Elian Yaakob Dawood, Salam Mohamad Susu, Jessica Brenda Nakimuli, Mahyar Pourhesabi (over skype) + Kongelige Balletdansere: Alice Canu, Viktoria Falck-Schmidt, Louise Østergaard,Benjamin Buza, Alexander Stæger og musiker Mikkel Hess.

    Musik:
    Mikkel Hess
    Dramaturg:
    Solveig Gade
    Scenografi:
    Kim Fridbjørg
    Lys:
    Anders Poll

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5223078

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **