PRM / Markant fald i udbud af boliger i december

    Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk

    Julefreden sænkede sig over boligmarkedet i december, hvor udbuddet af alle boligtyper faldt. Fra november til december faldt udbuddet af villaer og rækkehuse med 2,1 procent, og udbuddet af ejerlejligheder faldt med 2,9 procent på landsplan. Udbuddet af sommerhuse faldt med 3,3 procent.

    “Det er helt normalt, at udbuddet falder i december. Sidste år faldt udbuddet af villaer og rækkehuse med 2,9 procent i december, og udbuddet af ejerlejligheder faldt med 5,5 procent. Så selvom faldet virker voldsomt i år, var det større sidste år”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk
    .

    Udbuddet er villaer og rækkehuse lå dog i december 2015 5,3 procent under niveauet i december 2014, og alle regioner har oplevet et fald i udbuddet af villaer og rækkehuse det seneste år. Region Sjælland har haft det største fald, og udbuddet af villaer og rækkehuse lå her 7,1 procent lavere i december 2015 end i december 2014.

    Gode muligheder for lejlighedskøb

    Selvom udbuddet af ejerlejligheder faldt i december, lå det stadig 2,8 procent højere end i december 2014. I Region Hovedstaden lå udbuddet af ejerlejligheder hele 12,1 procent højere i december 2015 end i december 2014.

    “Mulighederne for at finde en lejlighed til salg selv i hovedstaden er slet ikke så ringe. Rigtig mange sætter deres lejlighed til salg, fordi markedet er gunstigt, så hvis man ellers kan og vil betale prisen, så er der lejligheder at få”, siger Birgit Daetz.

    Udbuddet af sommerhuse på niveau med 2014

    Udbuddet af sommerhuse faldt med 3,3 procent i december, men lå blot 0,1 procent lavere end i december 2014. Antallet af sommerhuse til salg er dermed meget lig sidste år på landsplan, men der er store regionale forskelle. Udbuddet er faldet med 10,9 procent i Region Hovedstaden fra december 2014 til december 2015, men er steget med 4,7 procent i Region Midtjylland i samme periode.

    Villa og rækkehuse

    Region

    Antal udbudte

    Månedsændring

    Årsændring

    Hele landet

    38.206

    -2,1%

    -5,3%

    Region Hovedstaden

    5.311

    -2,5%

    -5,5%

    Region Midtjylland

    9.732

    -1,9%

    -5,2%

    Region Nordjylland

    5.799

    -2,6%

    -4,8%

    Region Sjælland

    6.475

    -1,8%

    -7,1%

    Region Syddanmark

    10.888

    -2,1%

    -4,4%

    Ejerlejligheder

    Region

    Antal udbudte

    Månedsændring

    Årsændring

    Hele landet

    7.086

    -2,9%

    2,8%

    Region Hovedstaden

    3.835

    -3,0%

    12,1%

    Region Midtjylland

    1.304

    -2,8%

    -12,2%

    Region Nordjylland

    536

    -6,5%

    -6,3%

    Region Sjælland

    565

    -2,4%

    3,3%

    Region Syddanmark

    844

    -1,1%

    -2,2%

    Fritidshuse

    Region

    Antal udbudte

    Månedsændring

    Årsændring

    Hele landet

    11.854

    -3,3%

    -0,1%

    Region Hovedstaden

    1.339

    -6,0%

    -10,9%

    Region Midtjylland

    2.642

    -3,7%

    4,7%

    Region Nordjylland

    2.795

    -2,3%

    0,5%

    Region Sjælland

    2.680

    -3,6%

    -1,3%

    Region Syddanmark

    2.397

    -2,3%

    2,7%

    Positiv ændring betyder, at der udbydes flere boliger til salg.

    Positiv ændring betyder, at der udbydes flere boliger til salg.

    For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

    Link:

    Foto: David Buchmann

    Boligsiden.dk er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5168763

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **