PRM / Ny digital direktør på metroxpress

    Pressemeddelelse fra Metroxpress

    Metroxpress opruster digitalt og ansætter Lasse Munk-Poulsen, tidligere IT development director på Berlingske, som ny Digital Direktør. Lasse Munk-Poulsen bliver en del af metroxpress ledelsen og får første arbejdsdag 4. januar 2016.

    “Vi glæder os over, at have fundet en stærk digital leder, der kan løfte og udvikle vores digitale forretningsområde. Vi lancerede mx.dk i 2013 og har ligget stabilt blandt Danmarks største i noget tid. Lasse har nu til opgave at bringe det videre til næste niveau og får samtidig ansvar for at udvikle vores digitaldrevet kommercielle forretning også. ”
    Siger Thomas Raun adm. direktør hos metroxpress.

    Lasse Munk-Poulsen får ansvar for det redaktionelle udviklingsteam, IT-service og digital forretningsudvikling.

    “Jeg ser metroxpress som et digitalt eventyr, der er godt startet og med potentiale for nogle spændende kapitler. Jeg tilføjer nu min erfaring med at drive og udvikle digital forretning. Det unge team, ambitionerne og det faktum at MX har så godt fat i den svære unge målgruppe tiltaler mig og jeg glæder mig til at komme i gang”
    fortæller Lasse Munk-Poulsen.

    Mx.dk er et nyhedssite med 961.153 månedlige brugere og dermed det 12. største website i Danmark iflg. Danske Medier Research / Gemius oktober 2016. Omkring 60% af sitets brugere er unge under 30 år.

    Om metroxpress: Metroxpress A/S er ejet af det schweiziske mediehus Tamedia siden april 2013 85 ansatte i Danmark, heraf er 40 journalister 503.000 daglige læsere af metroxpress  Kilde: Index Danmark/Gallup 2+3 kvt. 2015. 961.153 månedlige brugere mx.dk Kilde: Danske Medier Research / Gemius, oktober 2015 330.000 distribuerede oplag Kilde: Gennemsnit på distribuerede oplagstal fra metroxpress 2015

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5167005

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **