PRM / Dansk Supermarkeds kommentar vedr. personalesag fra Bilka Næstved

    Pressemeddelelse fra Dansk Supermarked

    Ligesom alle øvrige personalesager undersøges sagen nu internt i Dansk Supermarked for at afklare, om virksomhedens retningslinjer er blevet overholdt i forbindelse med, at Mohamad har opsagt sit job.

    – Hvis sagen er foregået som beskrevet i medierne, er det ikke i tråd med, hvordan vi ønsker at bedrive ledelse eller normalt håndterer sager i virksomheden. Derfor er vi i gang med at undersøgen sagen, hvilket helt naturligt indebærer en dialog med de involverede parter – det vil sige Mohamad, Bilka Næstved og den eventuelle faglige organisation, som repræsenterer Mohamad. Men vi kommenterer fortsat ikke personalesagers konkrete indhold af hensyn til vores medarbejdere – nuværende som tidligere, siger kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked Group, Mads Hvitved Grand.

    Flere steder på de sociale medier bliver Bilka beskyldt for at være racistisk, men intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden, mener Mads Hvitved Grand.

    – Bilka er en af landets mest rummelige arbejdspladser. Vi har mere end 60 forskellige nationaliteter ansat, og vi har i mange år har arbejdet professionelt for at sikre integration og mangfoldighed på arbejdsmarkedet, hvilket også indgår som en del af Bilkas CSR-strategi, understreger han.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5166759

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **