PRM / Ulykker med ulovligt fyrværkeri rammer ikke kun dig selv

    Pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen

    Kampagnen retter sig først og fremmest mod mænd mellem 15 og 40 år. Baggrunden er, at mænd er ofre for ni ud af ti fyrværkeriulykker, og det er de store drenge og yngre mænd, der tegner sig for ni ud af ti skader generelt og næsten alle de alvorlige skader, som kræver indlæggelse på sygehuset og ikke alene behandling på skadestuen. Det er også som hovedregel mænd, der er klar til at løbe en risiko ved at eksperimentere med ulovligt fyrværkeri.

    Budskabet i kampagnen er klart: Hold dig fra ulovligt fyrværkeri, hvis du vil undgå at skade dig selv eller andre. Det bliver præsenteret både gennem lydklip, plakater, film samt trykte reklamer og onlinereklamer på steder, hvor mænd i målgruppen færdes.

    Lydklippene indgår i onlinereklamer, blandt andet på Youtube og Spotify, hvor man risikerer fornemmelsen af at få en ubehagelig besked fra hospitalet om en alvorlig fyrværkeriulykke, netop som man har indstillet sig på at se en sjov film.

    Kampagnens film og lydklip kan ligeledes opleves på www.ulovligtkrudt.dk
    . På filmene fortæller enken efter en fyrværkeridræbt om nytårsaften sidste år, hvor hendes mand døde, mens børnene så på, fordi han ville affyre ulovligt fyrværkeri. Ligeledes fortæller en akutlæge og en politiassistent om, hvordan det påvirker dem at komme ud på et ulykkessted og at skulle underrette pårørende om en alvorlig ulykke.

    Alle opfordres til via Facebook at dele lyd, billeder og budskabet om at holde fingrene fra ulovligt krudt, fordi ulykker ikke kun rammer én selv, men også omgivelserne. Kampagnen kan også følges på Facebooksiden Ulovligtkrudt.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5093432

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **