PRM / Sikring mod dobbelte p-afgifter, – landsretsdom hilses velkommen

    Pressemeddelelse fra Bluepark Danmark Aps

    Fredag den 11. december fortalte DR Nyheder om en parkant i Helsingør, der med to p-afgifter i hånden, havde trukket et privat parkeringsselskab i retten, – og vundet. Den ene af de to afgifter blev kendt urimelig, trods skiltning om at der kunne udstedes afgifter pr. påbegyndt døgn.

    Sagen har været igennem Østre Landsret, der dømte til fordel for bilisten. En dom, der ifølge FDM kan få positive konsekvenser for andre bilister i samme situation.

    Bluepark kender situationen fra det daglige arbejde. “Teksten ‘pr. påbegyndt døgn’ giver jo teoretisk mulighed for at skrive en afgift lidt før midnat og en igen lidt over midnat. Men det har altid været bandlyst praksis blandt vores parkeringsvagter,” fortæller Blueparks administrerende direktør Nikolaj Florentz Mackowski. “Vi går ind for en fair og saglig behandling af både vores kunder og de parkanter, der måtte parkere i strid med reglerne. Derfor har vores praksis altid været, at man skal have en reel chance for at opdage afgiften og flytte køretøjet. Udsteder vi en afgift om aftenen eller natten, skriver vi aldrig en ny afgift før efter normal arbejdstids begyndelse dagen derpå.” fortsætter Nikolaj Florentz Mackowski.

    Parkanternes sikkerhed er noget, der ligger Bluepark meget på sinde. Et af de seneste tiltag for blandt andet at komme dobbelt-afgifter til livs – og for at sikre en lettere og langt mere kundevenlig behandling, er indførelsen af den såkaldte ANPR-teknologi. I korte træk er der tale om elektronisk genkendelse af nummerplader, hvilket overflødiggør brug af parkeringskort og p-skive.

    “Vi hilser dommen velkommen, og glæder os over, at parkanterne sikres mod urimelige parkeringsafgifter. Det betyder, at vi nu ændrer praksis og tilstræber 24 timer før en ny afgiftspålæggelse. Herudover pålægger vi max 4 afgifter for samme forseelse.” siger Nikolaj Florentz Mackowski afslutningsvis.


    Vil du vide mere om Bluepark, eller om vores seneste tiltag, er du meget velkommen til at kontakte administrerende direktør Nikolaj Florentz Mackowski på telefon 31 31 44 38 eller email nfm@bluepark.dk

    Link:

    PM Sikring mod dobbelte p-afgifter, – landsretsdom hilses velkommen.pdf

    https://www.ritzauinfo.dk/data/attachments/00590/a6905370-677f-42f7-a97b-70ff0ffeb703.pdf

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5088886

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **