PRM / Dansk Fjernvarme: Flot og vigtig COP21 aftale

    Pressemeddelelse fra Dansk Fjernvarme

    – Det er et uhyre stærkt signal, der i dag er sendt fra Paris. Der er nu indgået en ambitiøs aftale, der sætter retningen for den grønne omstilling. Det står dog også klart, at aftalen godt kunne være mere forpligtende, men det var der tilsyneladende ikke vilje til blandt enkelte afgørende parter ved forhandlingsbordet, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

    – Der ligger nu en kæmpe opgave for de europæiske og ikke mindst danske politikere i at få omsat de langsigtede visioner til jordnære og konkrete målsætninger for omstillingen til vedvarende energi.

    – For de danske virksomheder er der ingen tvivl om, at den aftale, der er indgået i dag åbner for ikke bare et vindue men en port af muligheder. Vi har et dansk energisystem, baseret på danske kompetencer og virksomheders løsninger, i verdensklasse som der er og vil komme stor efterspørgsel efter. Det kan vi også godt glæde os over på en dag som i dag, slutter Kim Mortensen.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=5090587

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **