Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i den danske befolkning. Dele af bogens oplysninger er illustreret med infografikker
, som gerne må gengives med angivelse af Danmarks Statistik som kilde.
I øvrigt viser bogen blandt andet, at:
- 19.387 ægtepar blev skilt i 2014, og det er det højeste antal nogensinde. Også i 2013 steg antallet kraftigt i forbindelse med en ny lov, der gjorde det muligt at blive skilt uden et halvt års forudgående separation.
- Ægteskabets gennemsnitlige varighed var 12,3 år for de par, der blev skilt i 2014, men flest bliver skilt i det sjette år. I sidste halvdel af 1980’erne blev flest skilt i ægteskabets tredje år.
- Efter fem års fald i børnefødsler var der en lille stigning i 2014, hvor den samlede fertilitet for danske kvinder var på 1,7 børn pr. kvinde. Hvert andet barn blev født uden for ægteskab.
- Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år og består nu af 2,15 personer mod 2,33 i 1986. Dels består færre husstande af mindst fire personer, dels bor flere alene.
- 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. De unge kvinder flytter tidligere hjemmefra end de unge mænd. Fx er 53 pct. af de 20-årige kvinder flyttet hjemmefra, mens det gælder 40 pct. af mændene.
Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks hjemmeside
. Kontakt Annemette Lindhardt Olsen på 39 17 30 13 eller alo@dst.dk
for yderligere oplysninger.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4898744
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








