Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk
Allerede ved udgangen af oktober i år var der solgt flere rækkehuse end i hele kalenderåret i hvert af de foregående fem år. Boligmarkedet i 2015 lagde ud i et hæsblæsende tempo, og interessen for især rækkehuse var tårnhøj.
Ser man samlet på antallet af solgte rækkehuse i årets første 10 måneder, ligger handelsaktiviteten sammenlagt 62 procent over gennemsnittet for samme periode i årene 2010-2014.
“Alt peger på, at 2015 bliver et bemærkelsesværdigt år. Der er allerede nu solgt langt flere rækkehuse end i hele 2014, der på ingen måde var et dårligt år på boligmarkedet. Og årsresultatet for årene 2010-2013 kommer heller ikke i nærheden af det niveau, vi har på nuværende tidspunkt i år”, siger Birgit Daetz og fortsætter:
“De mange handler skyldes både den lave rente og en generel tillid blandt boligkøberne til boligmarkedet. Derudover er rækkehuset i høj grad et byfænomen, og rækkehuset er mange steder det eneste alternativ til en lejlighed, fordi udbuddet af villaer i byerne er lille eller ikke eksisterende”, siger Birgit Daetz.
Mange handler i foråret trækker op
Efter første kvartal lå antallet af solgte rækkehuse 86 procent højere end gennemsnittet for samme kvartal i årene 2010-2014. Opgørelsen over andet kvartal viste, at antallet af rækkehushandler lå 72 procent over gennemsnittet fra samme kvartal i de foregående fem år. Men derefter tog farten en smule af boligmarkedet, og antallet af solgte rækkehuse lå i tredje kvartal 40 procent over gennemsnittet fra de foregående fem år.
“Under normale omstændigheder ville vi sige, at handelsaktiviteten lå langt over foregående år, hvis der blev handlet 40 procent flere rækkehuse. Men det er klart, at når man skeler til første halvår, så kan de 40 procent virke lidt mindre imponerende. Ikke desto mindre er det altså en markant stigning i antallet af handler”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for
.
For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Link:
https://www.ritzauinfo.dk/data/images/00711/48df08f9-51a6-49ee-aec6-dd2b594701ba.JPG
Boligsiden.dk er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4748871
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








