Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk
Med en stigning på 0,5 procent fra september til oktober måned kom den gennemsnitlige salgspris på en ejerlejlighed op på det højeste niveau siden januar 2010, hvor Boligsiden.dk begyndte at måle. På landsplan nåede salgsprisen op på 28.850 kroner pr. kvadratmeter. Salgspriserne slog ikke bare rekord på landsplan, men også regionalt i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland.
“Salgspriserne er steget meget i år, og på landsplan slår de rekord. Det er dog interessant, at der er to regioner, hvor prisen på ejerlejligheder toppede lidt tidligere, og der er andre indikatorer, der peger på, at ejerlejlighedsmarkedet er bremset op”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for
.
Prisfald i Aarhus og Frederiksberg kommuner
I Aarhus Kommune faldt salgsprisen på en ejerlejlighed med 0,9 procent, mens den i Frederiksberg Kommune faldt med 0,7 procent fra september til oktober. København Kommune oplevede kun en lille stigning i salgsprisen på 0,2 procent fra måneden før.
“Vi kan ikke sige endnu, om priserne har toppet. Vi kan konstatere, at prisen er faldet i nogle af nøgleområderne, men det er endnu for tidligt at sige, om det er starten på generelt faldende priser, eller om det blot er et sæsonudsving”, siger Birgit Daetz.
Markant større nedslag
Der er også blevet mere plads til forhandling på boligmarkedet, hvor nedslaget for ejerlejligheder steg med hele 11,6 procent fra september til oktober. Der blev givet 484 kroner i nedslag pr. kvadratmeter, og trods den store procentuelle stigning, svarer det stadig kun til en rabat på 38.720 kroner for en lejlighed på 80 kvadratmeter.
Men også salgstiden steg fra 89 dage i september til 94 dage i oktober; en stigning på 5,7 procent på landsplan.
“Når nedslagene bliver så meget større, selvom salgspriserne stadig stiger en smule, vidner det om, at sælgerne er lidt for optimistiske, og at udbudspriserne er blevet lidt for høje. Køberne er der stadig, men de forhandler sig til et større nedslag end før”, siger Birgit Daetz.
For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Link:
Foto: David Buchmann
Boligsiden.dk er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4794723
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **









