PRM / Ny rapport fra Copenhagen Economics undsiger SKAT

    Pressemeddelelse fra Tesla Motors

    Regeringen sidder netop nu og forhandler om elbilernes fremtid. Udgangspunktet i forhandlingen er, at forhandlingsparterne selv skal bringe finansieringen med til forhandlingsbordet. SKAT hævder, at prisen er 650 millioner kr. Men Copenhagen Economics har regnet skats tal efter i sømmene og kommet frem til, at det maksimalt koster det halve.

    Tesla siger:

    “Branchen som helhed er enige med konklusionerne i rapporten. Vi har i årevis påpeget at SKAT’s regnemetoder ikke har hold i den virkelighed, som vi oplever.”

    “Med den nye afgift, vil Danmark blive det dyreste land i Europa for elbiler.”

    “Vi anerkender, at elbiler skal betale afgifter, men vi kan se på erfaringer fra Belgien, at markedet ikke er parat. Den Belgiske regering har i år valgt at trække en meget lille afgift på elbiler tilbage, fordi den ødelagde markedet. Det danske marked er klart inde i en positiv udvikling, men en afgift på nuværende tidspunkt vil have store konsekvenser for salget af elbiler i Danmark,” Esben Pedersen, Skandinavisk Kommunikationschef, Tesla.

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4618142

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **