Pressemeddelelse fra Deloitte
København, 23. september 2015
Deloitte præsenterede i går en samlet omsætning på verdensplan på 35,2 mia. dollars for regnskabsåret 2014/15 for Deloittes mere end 150 medlemsfirmaer. Det er en stigning på 7,6 pct. i forhold til året før.
“Deloittes stærke finansielle resultater afspejler vores multidisciplinære model, der bygger på innovative ydelser inden for revision, rådgivning, risikostyring, skat, samt finansiel og juridisk rådgivning,” sagde global CEO i Deloitte Punit Renjen.
Deloitte har oplevet vækst på tværs af alle ydelsesområder, brancher og geografiske regioner. Samtidig har man foretaget større investeringer i opbygningen af spidskompetencer inden for områder som forretningstransformation, digital transformation, cybersikkerhed, datadrevet forretningsudvikling, cloud-systemer og krisestyring.
Deloitte har over en årrække investeret 500 mio. dollars i metoder og processer til yderligere at styrke kvaliteten af revisionsopgaver. Deloitte arbejder tæt sammen med myndigheder over hele verden for at sætte nye standarder for revisionsbranchen.
Flere uafhængige analysevirksomheder har i løbet af året kåret Deloitte som den førende konsulentvirksomhed i verden, herunder den amerikanske analysevirksomhed Gartner: http://www.gartner.com/technology/reprints.do?id=1-2EA6XSH&ct=150430&st=sb#t-d2e149
Årsrapporten for 2014/15 for Deloitte i Danmark offentliggøres i slutningen af måneden.
Læs hele den globale årsrapport her: www.Deloitte.com/globalreport
Link:
DeloitteHuset Weidekampsgade 6 København
“Deloitte” er det brand, hvorunder tusindvis af engagerede fagfolk i selvstændige firmaer over hele verden samarbejder om at levere ydelser inden for revision, rådgivning, finansiel rådgivning, risikostyring og skatterådgivning til udvalgte kunder. Disse firmaer er alle medlemmer af Deloitte Touche Tohmatsu Limited (DTTL).
Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4501313
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **









