PRM / Danskerne har højere indkomst, men lavere købekraft end svenskerne

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Det kan man læse i Danmarks Statistiks bog Indkomster 2013
    , der udkommer i dag. Bogen kan frit hentes på www.dst.dk/publ/indkomster
    . I år indeholder den et nyt kapitel om indkomster i Europa, hvor udvalgte forhold relateret til indkomster belyses i et europæisk perspektiv.

    I bogen kan man desuden læse, at:

    • indvandrere og efterkommere med Storbritannien som oprindelsesland havde den højeste indkomst på 362.400 kr. i gennemsnit før skat i 2013. Heraf var 88 pct. erhvervsindkomst. Indvandrere og efterkommere fra Bulgarien havde den laveste indkomst på 165.300 kr. før skat., hvoraf 79 pct. kom fra erhvervsindkomst
    • fra år 2000 til 2013 er den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år steget fra 177.800 kr. til 209.700 kr., når der er korrigeret for prisudviklingen
    • de 10 pct. af befolkningen med højest indkomst havde alle over 380.000 kr. i indkomst efter skat og korrektion for familiens størrelse. De havde 22,7 pct. af indkomstmassen og betalte 26,8 pct. af indkomstskatterne
    • 64.300 personer havde en indkomst før skat på mere end en million kr. i 2013.

    Test dig selv: Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?
    I forbindelse med udgivelsen af Indkomster 2013
    præsenterer Danmarks Statistik et interaktivt værktøj, hvor du kan teste din indkomst. Indtast oplysninger om alder, antal personer i husstanden og husstandens indkomst, og få svar på, hvilke opsparings- og forbrugsmuligheder du har sammenlignet med alle andre i Danmark, i din kommune og i din aldersgruppe.

    Tag testen på www.dst.dk/test-din-indkomst
    .Medier kan frit dele testen på egne kanaler.

    For yderligere information om Indkomster 2013
    er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau på 39 17 35 94, jaq@dst.dk
    .

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4475145

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **