Det Kongelige Teater rykker ud under åben himmel

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Den festlige tradition får hvert år tusindvis af mennesker til at pakke picnickurve, tæpper og kølig hvidvin og valfarte til Rosenborg Eksercerplads i hjertet af København og dagen efter til de naturskønne omgivelser på Skamlingsbanken ved Kolding.

    Skuespillerne Henning Jensen og Marie Dalsgaard fører publikum gennem de mange uddrag fra bl.a. Figaros bryllup, Svanesøen, La traviata, Don Quixote
    og Lohengrin
    .

    På scenen står en lang række kunstnere blandt andre: Holly Jean Dorger, Alban Lendorf, Kizzy Matiakis, Jón Axel Fransson, Alexandra Lo Sardo, Ida Praetorius, Felicia Gyllenstig Serrao, Henning von Schulmann, Elisabet Strid, Anke Briegel
    og Peter Lodahl
    samt hele Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor
    med dirigenten Alexander Vedernikov
    i spidsen.

    Det er 7. gang koncerten i denne form finder sted på Rosenborg Eksercerplads, og det er 18. gang, Det Kongelige Teater besøger det naturskabte amfiteater på Skamlingsbanken.

    Rosenborg Eksercerplads, København | 22. august kl. 18

    Skamlingsbanken, Kolding | 23. august kl. 15

    Gratis adgang

    Fakta om koncerterne

    1989 – Det hele skulle være begyndt her, men måtte aflyses på grund af voldsom regn.
    1990 – Det Kongelige Teaters to store koncerter i København og Jylland begyndte som en enkelt koncert med opera i Frederiksberg Have.
    1993 – Den årlige operabegivenhed flytter til Søndermarken.
    1994 – En okapi i Zoologisk Have dør som følge af den kraftige musik under generalprøven inden koncerten.
    1998 – Operakoncerten gentages for første gang i Jylland og finder sted på det naturskønne Skamlingsbanken ved Kolding, hvor den store scene er omkranset af en naturlig kulisse af grønne træer, der strækker sig helt ned til vandet.
    2005 – Pladsen i Søndermarken bliver for trang, og Københavnerkoncerten rykker til Fælledparken.
    2009 – Koncerten slås sammen med Ballet i Kastellet og Det Kongelige Skuespil medvirker for første gang – og koncerten rykker til hjertet af København på Rosenborg Eksercerplads.

    Læs om Det Kongelige Teater på Rosenborg og Skamling
    her

    Nykredit
    er eksklusiv sponsor for Det Kongelige Teater på Rosenborg og Skamling
    .

    For yderligere information kontakt venligst:
    PR og presseansvarlig Louise Pedersen på lope@kglteater.dk eller +4540530035

    Med venlig hilsen

    Presseafdelingen
    Det Kongelige Teater
    Telefon: +4533696983
    E-mail: presse@kglteater.dk
    Web: kglteater.dk

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4265194

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **