Solar opjusterer forventningerne til helåret

    Pressemeddelelse fra Solar A/S

    Solar-koncernen har i andet kvartal omsat for 2,674 milliarder kroner og opnået et driftsoverskud på 48 millioner kroner.

    – Solar har haft vækst på samtlige markeder i andet kvartal. Vi glæder os over det fortsatte momentum i vores forretning og opjusterer forventningerne til 2015. Samtidig arbejder vi målrettet på at forbedre vores lønsomhed og styrke kundernes forretning – vi vil gerne gøre vores kunder til vindere, siger koncernchef Anders Wilhjelm.

    – I Holland har vi nu gennemført en forretningskonsolidering, så alle kunder har glæde af fuld adgang til Solars produkter og services samt ét bredt dækkende filialnetværk. Hele integrationen i Holland er samtidig et rigtig godt eksempel på, hvordan vi er lykkedes med at reducere den interne kompleksitet, pointerer koncernchef Anders Wilhjelm.

    Solar A/S er et børsnoteret selskab og blandt Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder primært inden for el-, vvs- og ventilationsteknologi. Solar tilbyder både produkter, viden og løsninger. Solar-koncernen, der har hovedsæde i Danmark, havde i 2014 en omsætning på ca. 10,3 mia. kroner og beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret siden 1953. Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4264525

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **