Satirisk tegneserie som middel i valgkampen

    Pressemeddelelse fra Pernille Vermund

    Hver dag i valgkampen udgiver Pernille Vermund (K), FT-kandidat opstillet i Helsingør (Nordsjælland) en satirisk tegneseriekommentar til et dagsaktuelt eller valgkampsrelevant emne.

    Tegneserien består af 5-6 billeder som en dialog mellem Pernille og en relevant modpart, og knytter sig op til Pernilles politiske program.

    “Valgkampens temaer og udspil skal være saglige og seriøse,” forklarer Pernille Vermund, “men budskaberne må også gerne krydres med humor eller satire. For os danskere er humoren og øjenkontakten i høj grad med til at binde os sammen.”

    Et billede siger ofte mere end 1000 ord, men dertil ledsages den daglige tegneserie af en eller flere artikler, Pernille har skrevet om pågældende emne. På den måde får vælgerne lejlighed til også at komme i dybden med hendes synspunkter.

    Tegneserien lægges dagligt op på Pernille Vermunds side på Facebook på
    https://www.facebook.com/profile.php?id=740127218

    Eksempler på de daglige tegneserier er vedhæftet denne pressemeddelelse. På Pernilles Facebookside fremgår også de daglige følgetekster, der akkompagnerer tegneserien, og som indeholder Pernilles politiske budskaber.

    Til dagens tegneserie om Naziislamiske fulgte til eksempel denne følgetekst:

    “STOP! I har ret. Sammenligning mellem nazisme og islamisme er synd for… tonen i debatten?

    Mage til berøringsangst og virkelighedsfornægtelse skal man lede længe efter. Jeg er målløs!

    Konservatives karakteristik af politisk islamisme, hvor terror og udryddelse af jøder og vantro anvendes som middel for at opnå et verdensomspænde kalifat, er kaldt ‘panik før lukketid’ for partiet.

    I virkeligheden er det panik før lukketid for vestlige værdier og kulturer. Hvis ikke vi sætter foden i og kalder tingene ved rette navn, så kan vi lige så godt dreje nøglen om – som samfund!

    http://www.pernillevermund.dk/goddag-mand-oekseskaft/

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **