I aften taler vi kropsvæsker

    Pressemeddelelse fra Kvinfo

    Tid: kl 17-19

    Sted: Litteraturhaus, Møllegade 7, 2200 København N.

    NB: Interesseret presse bedes kontakte KVINFO inden mandag aften.
    Pressekontakt KVINFO, Suzanne Moll 50763359
    Kontakt Sine Cecilie Laub tlf. 25572116
    Et foto af en kvinde, der er blødt igennem, blev censureret på Instagram, og har startet en global diskussion om det tabu, der stadig er omkring menstruation og kropsvæsker. 1000 (et tusind) mennesker har meldt sig til debataften mandag den 18. maj.

    Det er rødt, hvidt, slimet og kan lugte. Menstruationsblod, brystmælk og sekreter har gennem århundreder været omgærdet af mystik og været genstand for forskellige fortolkninger i kulturen og lægevidenskaben. Væskerne er derfor ikke kun et fysiologisk fænomen, men et symbol, der bliver brugt i aktivistiske, politiske og kommercielle sammenhænge.

    I aften inviterer KVINFO til et gå-hjem-møde, hvor folk fra forskellige fagområder vil sætte fokus på de tabubelagte og omdiskuterede kropsvæsker. Interessen for dette arrangement har været helt overvældende og 1000 er tilmeldt.

    Punkter på programmet:

    DET DU HAR I UNDERBUKSERNE v/ Journalist Maja Nyvang Christensen og kommunikationsrådgiver Sine Cecilie Laub, begge cand.mag i retorik med speciale i kønnede reklamer.

    DE FLESTE KVINDER ER IKKE NORMALE v/ Nazila Kivi, som har forsket i lægevidenskabens syn på menstruation og om menstruation som kulturelt tabu i Vesten. Nazila Kivi, redaktør på Friktion http://friktionmagasin.dk/

    MERE END BARE EN SPRØJTEMASKINE v/ Etnolog Sebastian Mohr, der fortæller om, hvilke maskulinitetsopfattelser, der er knyttet til det at donere sæd.

    KEND DINE KROPSVÆSKER v/ Caroline Due og Sara Hornnum Inanloo. De er redaktører på den 5. udgave af Kvinde Kend din Krop. Bogen forsøger at gøre op med de myter og tabuer, der klistrer til kvindekroppen. Lort, bræk, tis, udflåd og brystmælk – kan det siges mere præcist eller pænere?

    MAL DET MED TUNGEN, FARV DET MED BLODv/ Stense Andrea Lind-Valdan, en kunstner, der bruger hele kroppen – og dens egne ‘materialer’ – til at male med”, skrev Politiken i slutningen af april.

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **