Jordskælv rammer Randers

    Pressemeddelelse fra Falck

    Et jordskælv og en efterfølgende tsunami har overraskende ramt Randers området midt i maj. Skælvet har forårsaget massive ødelæggelser med næsten 40.000 ramte, hvoraf 1.200 meldes døde, og 2.300 er savnede – dog alt sammen fiktivt.

    “Det ødelæggende jordskælv er rammen for øvelsen, der startede fredag eftermiddag, hvor de første teams krydsede vores simulerede grænse syd for Randers, og foregår uafbrudt frem til mandag eftermiddag”, siger Jens Poul Madsen, projektdirektør fra Falck.

    Falck træner internationalt beredskab i Danmark

    Falck har vundet retten til at gennemføre i alt 12 øvelser i otte forskellige EU-lande. Dette års øvelse, som også er den sidste i rækken afholdes for første gang på Falcks eget uddannelsescenter Langvang i Randers. På øvelsesområdet vil der være kvæstede i form af statister. Også redningshunde og katastrofemateriel vil indgå i øvelsen sammen med beredskaber fra lande som Litauen, Ungarn og Østrig.

    “Vi træner Beredskabsenheder fra EU’s medlemslande, som kan blive udsendt til katastrofeområder. En del af de reddere, der er i Nepal på nuværende tidspunkt har været trænet af Falck i et EU-land inden for de seneste to år”, siger Jens Poul Madsen.

    Beredskaberne skal i Randers navigere i et område ramt af efterskælv med sammenstyrtede bygninger, herunder ødelagte hospitaler og veje, mangel på vand, el og ikke mindst mad.

    “Beredskaberne skal træne alt fra søgning og redning, samt ikke mindst koordinering af indsatsen mellem de forskellige nationaliteters beredskaber, hvor der kan forekomme sproglige og kulturelle barriere”, siger Jens Poul Madsen.

    Link:

    Der skulle et godt sammenhold og en god portion muskler til at flytte de tunge murbrokker. Falck har sørget for, øvelsesområdet ligner, at et rigtigt jordskælv har hærget området. Foto: Bjørn Nielsen

    Redningshundene var i fuld gang med eftersøgningen af kvæstede statister gemt i murbrokkerne. Falck har sørget for at få de mange ruiner til at ligne, at et rigtigt jordskælv har hærget området. Foto: Bjørn Nielsen

    En fastklemt kvinde i en bil i et sammenstyrtet p-hus var et scenarie der udspillede sig, og det var nu op til redningsarbejderne at hjælpe kvinden ud. Foto: Bjørn Nielsen

    Når de kvæstede statister blev hevet ud fra murbrokkerne, kom de over til beredskabslejrens felthospital. Foto: Bjørn Nielsen

    Stor EU-katastrofeøvelse afholdes i Danmark få Falcks uddannelsescenter i Randers.

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **