Kvinder og kropsvæsker

    Pressemeddelelse fra Kvinfo

    Det er rødt, hvidt, slimet og kan lugte. Menstruationsblod, brystmælk og sekreter har gennem århundreder været omgærdet af mystik og været genstand for forskellige fortolkninger i kulturen og lægevidenskaben. Væskerne er derfor ikke kun et fysiologisk fænomen, men et symbol, der bliver brugt i aktivistiske, politiske og kommercielle sammenhænge.

    Mandag d. 18. maj inviterer KVINFO til et gå-hjem-møde, hvor folk fra forskellige fagområder vil sætte fokus på de tabubelagte og omdiskuterede kropsvæsker. Interessen for dette arrangement har været helt overvældende og 1000 er tilmeldt.

    NB: Interesseret presse bedes kontakte KVINFO inden mandag aften.

    Dato: mandag den 18. maj

    Tid: kl 17-19

    Sted: Litteraturhaus, Møllegade 7, 2200 København N.

    Punkter på programmet:

    DET DU HAR I UNDERBUKSERNE v/ Journalist Maja Nyvang Christensen og kommunikationsrådgiver Sine Cecilie Laub, begge cand.mag i retorik med speciale i kønnede reklamer.

    DE FLESTE KVINDER ER IKKE NORMALE v/ Nazila Kivi, som har forsket i lægevidenskabens syn på menstruation og om menstruation som kulturelt tabu i Vesten. Nazila Kivi, redaktør på Friktion http://friktionmagasin.dk/

    MERE END BARE EN SPRØJTEMASKINE v/ Etnolog Sebastian Mohr, der fortæller om, hvilke maskulinitetsopfattelser, der er knyttet til det at donere sæd.

    KEND DINE KROPSVÆSKER v/ Caroline Due og Sara Hornnum Inanloo. De er redaktører på den 5. udgave af Kvinde Kend din Krop. Bogen forsøger at gøre op med de myter og tabuer, der klistrer til kvindekroppen. Lort, bræk, tis, udflåd og brystmælk – kan det siges mere præcist eller pænere?

    MAL DET MED TUNGEN, FARV DET MED BLODv/ Stense Andrea Lind-Valdan, en kunstner, der bruger hele kroppen – og dens egne ‘materialer’ – til at male med”, skrev Politiken i slutningen af april.

    Pressekontakt KVINFO, Suzanne Moll 50763359

    Kontakt Sine Cecilie Laub tlf. 25572116

    Link:

    Billedet er lånt af Rupi Kaur http://www.rupikaur.com/milkandhoney

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **